Er jeg normal – eller er der noget galt med mig?

Stiller du også dig selv dette spørgsmål? Og kan du nogen gange ligge vågen om natten og være opfyldt af tanker om, at der er noget galt med dig? Kan sådanne bekymrende tanker forhindre dig i at tage til en fest, en familiemiddag eller søge ind på lige præcis den uddannelse, som du ønsker?

Jeg har ikke tal på, hvor ofte jeg er blevet spurgt af min klient, om det vedkommende tænker, føler eller oplever er normalt? Eller hørt udsagn som “det er heller ikke normalt”. “Jeg vil bare gerne være lige så normal, eller almindelig, som de andre”. “Jeg vil bare gerne føre en normal hverdag”…. eller den klassiske… “der er noget galt med mig!”.

Jeg tror ikke, at der er ret mange, som undgår at spørge sig selv, og andre, om “de er normale” eller om der er noget galt med dem. Men hvis det spørgsmål er mere reglen end undtagelsen, så risikerer vi, at vores bekymring om hvorvidt vi er normale spænder ben for vores personlige udvikling. Vi kan ikke bevæge os fremad på vores egen sti, da vi bliver for optaget af andres sti.

Vi er alle unikke og vi skal ikke alle det samme. Vi har forskellig baggrunde og har bagage med os, som vi har samlet gennem livet. De fleste har en skør familiehistorier eller to bag sig. Hvem bestemmer, hvad der er normalt eller ej? Der er værdier i samfundet, som vi forsøger at følge så godt som muligt. Vi definerer os ud fra gruppens normer – herunder Janteloven. Vi har en ide om, hvem vi er, hvem vi gerne vil være og forsøger at arbejde hen imod det.

Når det kommer til dig og dit følelsesliv og hvad der er rigtig og forkert for dig, – så du kan trives i DIT liv, hvem bestemmer så, hvad der er normalt? Eller hvad der er rigtig og forkert, – for det er vel egentlig det, man spørger sig selv og andre om.

I stedet for at spørge dig selv, hvorvidt det du tænker, føler og gør er normalt, så skal du måske i stedet for stille dig selv spørgsmål som “hvad ønsker jeg mig af livet? hvad er mine værdier, mine styrker og mine begrænsninger?”. “Hvilken person ønsker jeg at bevæge mig hen i mod at være?”. “Hvad giver mening for mig og for mit liv?”. “Hvad vil jeg gerne huskes for?”. “

Tro det eller ej, men oftere end du tror, er du faktisk ok, lige som du er lige nu. Med de tanker og følelser som du har.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat.

Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.

I sidste ende er det et spørgsmål, som du selv må besvare. Samtidig er det et spørgsmål, hvortil der findes flere gode svar. Der kan nemlig være mange forskellige grunde til at gå i terapi. Mange grunde til at opsøge og betale et andet menneske for hjælp til at finde vej i livet.

Selv om spørgsmålet må besvares af den enkelte, har mennesker, der opsøger terapi, flere ting til fælles. De er først og fremmest modige. Det kræver mod at dele sine sjælekvaler og smertefulde erfaringer med et fremmed menneske. Og det skal til for, at terapien kan gavne. Uden mod til at vise dette fremmede menneske tillid og være villig til at dele svære følelser, vil terapien have trænge kår.

Vi opsøger terapi, fordi vi ønsker at føle og handle anderledes. Vi ønsker at blive fri for tanker og handlinger, som volder os pine, og som vi ofte gentager igen og igen – helt imod vores ønske. Vi kommer for at få et ordentligt forhold til os selv og til andre mennesker.

Vi kommer således med håb. Med håb om at finde ro og fred med os selv og med håb om, at selv om vi ikke kan finde vej alene, så kan vi med støtte fra terapeuten.

Og vi gør klogt i at håbe, for vi ved i dag, at psykoterapi virker. Det er dokumenteret i mange videnskabelige undersøgelser. Der er med andre ord ingen grund til ikke at være optimistisk. Langt de fleste får det bedre!

Den første samtale er en afgørende del af terapiprocessen. Den lægger grundlaget for terapiforholdet og hjælper både terapeuten og klienten med at forstå hinandens behov og forventninger. Her er en beskrivelse af, hvad der typisk sker under den første psykoterapisession:

1. Velkomst:

   • Klienten ankommer til terapeutens kontor og bliver normalt mødt af terapeuten eller en receptionist. Målet her er at få skabt en indbydende og tryg atmosfære for at hjælpe dig som klient med at føle dig komfortabel.

2. Klientoprettelse:

   • Dette gøres ofte af klienten selv, forud for første samtale, men hvis det ikke har været muligt kan vi gøre det sammen under første samtale. Som klient kan du blive bedt om at udfylde papirarbejde, herunder samtykkeformularer, privatlivspolitikker og et eller flere psykometriske spørgeskemaer (som er med til at vurdere progression i forløbet).

3. Introduktion:

   • Her vil jeg præsenterer mig selv, forklarer den terapeutiske tilgang og reglerne for tavhedspligt omkring vores forløb.

4. Klientens baggrund og historie:

   • Her vil du ofte blive bedt om en kort beskrivelse af din baggrund, personlige historie og nuværende livssituation. Jeg vil ofte spørge ind til årsagerne til, at du søger terapi, herunder eventuelle specifikke problemer eller bekymringer, som du ønsker at håndtere.

5. Terapeutiske mål og forventninger:

   • Vi vil sammen drøfte dine mål og forventninger til terapien. Hvad ønsker du skal være anderledes i deres liv og hvordan ville det se ud? Her er også mulighed for at jeg kan informere om terapiprocessen og hvad du kan forvente i kommende sessioner.

6. Vurdering og evaluering:

   • Jeg vil ofte stille en række spørgsmål for bedre at forstå dine følelsesmæssige, psykologiske og/eller adfærdsmæssige udfordringer. Denne vurdering hjælper mig med at danne en foreløbig forståelse af dine problemer og begynde at udvikle en behandlingsplan.

7. Spørgsmål og afklaringer:

   • Her opfordres du til at stille spørgsmål om terapiprocessen, den terapeutiske tilgang eller eventuelle bekymringer, du måtte have.

8. Varighed og hyppighed:

   • Vi drøfter behovet for hyppigheden og varigheden af terapisessionerne. Dette kan variere afhængigt af dine behov og mål.

9. Afslutning af sessionen:

   • Vi opsummerer sammen de vigtigste punkter, der blev diskuteret under sessionen.

   • Nogle gange er der tid til at jeg kan give indledende indsigt eller mestringsteknikker som du kan arbejde med indtil næste session, andre gange venter vi med dette til anden session.

10. Planlægning af fremtidige sessioner:

    • Som afslutning på sessionen, og hvis vi begge er enige om at fortsætte terapien, planlægger vi normalt den næste session eller en række sessioner.

Det er vigtigt at bemærke, at den første session kan variere lidt afhængigt af dine specifikke behov. Generelt er den første psykoterapisession en samarbejdende og udforskende proces, der sigter mod at opbygge et terapeutisk alliance og lægge grundlaget for produktive fremtidige sessioner.

Bedre chancer for helbredelse med psykoterapi

Det hele er kompliceret.

Men baseret på både forskningsopsummeringer og samtaler med mange fagfolk, kan vi i første omgang drage én overordnet konklusion:

Psykoterapi virker. Der er bred enighed om, at man generelt har større chance for at komme sig eller få det bedre i forbindelse med en psykisk lidelse, hvis man får psykoterapi.

Det er derfor en god idé at søge hjælp, hvis man har det psykisk svært, og der ikke er nogen grund til at stoppe behandling, man føler, man har gavn af.

Gennem psykoterapien findes frem til ressourcer og patienten kan opnå nye perspektiver på handlemuligheder, livssituation m.v., gives nye værktøjer og mestringsstrategier, der gør patienten bedre i stand til at håndtere problemerne, cope med den situation, patienten står i og/eller skabe fornyet mening, positiv forandring og øget trivsel.

Psykologbehandling er en etableret og vigtig del af behandlingen af psykiske lidelser og er en væsentlig del af Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer og anbefalinger for behandlingen af en række psykiske lidelser, herunder angst og depression. Psykologbehandling er desuden et fast element i de pakkeforløb, der gælder i psykiatrien.

I dag ved vi også qua forskningen, at psykoterapi virker. Ser vi på den samlede forskning på området, viser den at psykoterapi overordnet har moderat til stor effekt, hvilket er fuldt ud sammenligneligt med den effekt man får på mange andre sygdomsområder, når man måler på behandling.

Ledende forskere på området har på baggrund af en række metastudier de sidste ti år anslået effekten til moderat til stor.

Overordnet kan man konkludere, at evidensen for at psykoterapi er en effektiv behandlingsform af psykiske lidelser er stærk, og generelt større end i det meste medicinske behandling.