Hvad er stress?

Stress er en naturlig del af et menneskeliv og er ikke et problem, når det opleves kortvarigt og forbigående. Når stress derimod udvikler sig til en tilstand, skaber det ubehag for personen, og reducerer den daglige trivsel.

Alle taler om stress, men ingen er enige om, hvad stress er. Der findes nemlig ingen fælles definition på tilstanden eller officiel diagnose. Til gengæld er der udarbejdet mere end 100 forskellige definitioner og en lang række årsagsforklaringer. Eksempelvis kan stress anskues som konsekvens af belastninger i vores liv som skilsmisse, fyring, sygdom eller traumatiske hændelser. Andre forklaringer peger på, at vi har for travlt, at vi har for mange opgaver, at vi befinder os i et dårligt arbejdsmiljø eller lignende.

Hos Center For Mental Trivsel forstås stress som en række symptomer, der skaber ubehag. Det kan være symptomer som nedsat hukommelse, søvnforstyrrelser, reduceret koncentrationsevne, at have svært ved at skabe overblik, uro, muskelspændinger, smerter, hjertebanken, svimmelhed mm. Disse symptomer kan opleves særdeles intense og ubehagelige.

Samfundets indflydelse på udviklingen af stress:

Vi lever i et samfund og i en kultur, der giver anledning til bekymringer. Mange omstændigheder i det moderne menneskeliv understøtter, at de fleste af os grubler, spekulerer, analyserer og får mange negative tanker om os selv og vores egen manglende formåen. Hele skole- og uddannelsessektoren med de mange tests og snævre rammer for normalitet bidrager til, at mange børn og unge går og bekymrer sig om, om de er gode nok: ” hvad hvis jeg ikke lærer at læse på samme tid som de andre? Hvad hvis mit karaktergennemsnit ikke bliver højt nok, så kan jeg måske ikke komme ind på mit drømmestudie.”

De rammer, vi som voksne tilbydes på arbejdsmarkedet, er ofte præget af mange opgaver, krav og evige omstruktureringer, og de fleste af os oplever, at arbejdspladsens ressourcer ikke følger med. Det understøtter igen negativ tænkning hos den enkelte. ”Hvordan skal jeg nå alle mine opgaver? Hvis jeg ikke når dem, bliver jeg så fyret? Hvordan skal det gå, når afdelingerne skal lægges sammen?” osv.

Endvidere oplever mange, at de sociale medier hele tiden minder os om, at der er mulighed for at leve et mere lykkeligt, luksuriøst eller glamourøst liv end det, vi lever, hvilket igen kan understøtte negativ tænkning som: ”Hvorfor er jeg ikke så slank? Hvorfor får jeg ikke lige så mange likes?”

Kulturelt opdrages vi til, at tænkning er værdifuldt. At kunne analysere, tænke innovativt, tænke i muligheder og løsninger er noget, der værdsættes, og vi lærer, at tænkning er svaret på næsten alt. Hvis vi har det skidt, bliver vi spurgt: ”har du tænkt over, hvorfor du har det dårligt?”

Men er det rammerne i sig selv, der gør, at vi udvikler stress? Nyeste psykologiske forskning peger på, at det der skaber en stresstilstand, er den måde vi mentalt responderer på de negative tanker, som rammerne kan igangsætte. Den negative tænkning, som vores samfund og kultur understøtter, er altså problematisk, FORDI vi ikke har lært at begrænse vores tænkning. Vi lærer ikke i skolen at begrænse vores bekymringer. Vi får ikke erfaring med, at vi kan tage kontrollen over vores tankeprocesser og kan styre, om vi vil gruble, spekulere eller bekymre os i 2 minutter eller 10 timer dagligt. Derfor oplever mange, ”at tanker løber af med dem,” og for nogle ender det i en stresstilstand.

Forældede antagelser om stress:

Gennem de sidste årtier har en udbredt forståelse, af årsagen til stress, været for høje krav i forhold til ressourcer. Det vil sige, at hvis et menneske blev udsat for højere krav end det havde ressourcer til at kunne imødekomme, så udviklede man stress. Derfor har der de sidste år være stort fokus på rammeoptimering. Og i de tilfælde hvor en medarbejder har udviklet stress, har den gængse løsning være sygemelding, altså at sænke kravene. Men da vores egen tænkning i høj grad kan være med til at skabe en stresstilstand, kommer krav/ressource forståelsen ikke alene til at vende stresskurven. Vi må se på, hvad nyeste psykologiske forskning kan bidrage med.  

Hvad siger nyeste psykologiske forskning om årsagen?

Livet byder os med jævne mellemrum uhensigtsmæssige situationer. Det kan være vores bolig har mistet værdi, vi bliver syge, vi får en chef, der er usympatisk og chikanerende, vores børn mistrives, vi tildeles flere arbejdsopgaver, end vi kan nå at løse, vi bliver forladt osv. Fælles for disse situationer er, at de alle skaber bekymringer og negative tanker. Det er helt naturligt. Når vi imidlertid ender med at udvikle en stresstilstand, er det ikke den uhensigtsmæssige situation isoleret set, der afstedkommer dette. Det er måden, vi forholder os til de negative tanker, som den uhensigtsmæssige situation naturligt afstedkommer er afgørende for, om vi udvikler stress. Nyere psykologisk forskning peger nemlig på, at årsagen til stress skal findes i mængden af vores bekymringer. Denne forskning forstår stress som et overtænkningsproblem og ikke et krav- eller ressourceproblem. Forskningen afskriver altså forståelsen af stress som et udefrakommende problem f.eks. jobbet. I stedet skal årsagen findes i den måde, vi håndterer de bekymringer, som eksempelvis vores jobsituation giver anledning til. Hvis disse bekymringer fylder rigtig meget, risikerer vi at udvikle en stresstilstand. Hvis vi ikke bruger mange mentale kræfter på at håndtere bekymringerne, så oplever vi måske forbigående stress, når vi er på arbejde, fordi der er ting i miljøet, som giver anledning til negative tanker, men den stress, vi oplever, udvikler sig ikke til en tilstand.

Skal vi så bare lære at skrue ned for vores bekymringer og blive immune overfor f.eks. en dårlig chef? Nej, selvfølgelig ikke. Når vi skruer ned for vores bekymringer, bliver vi netop i stand til at problemløse meget bedre. Og dermed bliver vi i højere grad i stand til at handle på de ting, som vi ønsker at forandre. F.eks. at skifte job til en virksomhed med god ledelse eller et sundt arbejdsmiljø. Nogle omstændigheder i livet kan vi ikke fjerne os fra f.eks. sygdom. Men der tjener det os også at lære at begrænse vores bekymringer for på den måde at undgå at udvikle stress. For hvis vi udvikler stress, så skal vi både forholde os til, at vi er syge, men nu også har fået stress.

Jeg vil igen understrege, at det er helt naturligt og forventeligt, når vi udsættes for svære begivenheder i livet, at negative tanker og følelser som tristhed, frustration, vrede, magtesløshed eller stress fylder os. Det er naturlige reaktioner og er hverken patologisk eller problematisk. Problemet opstår først, når vi gennem længere tid bruger flere timer dagligt på at håndtere vores negative tanker.

Hvordan opleves stress?

Eksempel: Malene er 37 år og mor til Ida på 10 år. Ida har gennem de sidste fem måneder haft det rigtig svært i skolen og oplever, at hun bliver mobbet. Ida har ondt i maven og i hovedet hver dag og er begyndt at holde op med at spise. Hver dag er det en kamp for Malene at få overtalt Ida til at skulle op og i skole. Malene har flere gange haft samtaler med klasselæreren, men hun finder lærerens indsats utilstrækkelig. Malene har brugt mange timer på at google ”mit barn bliver mobbet, hvad skal jeg gøre?” og hun taler ofte med sin mor og sine veninder om Ida.

Malene bruger størstedelen af hendes vågne timer på at bekymre sig om Idas mistrivsel, og om hendes håndtering af situationen er god nok. Er hun der nok for Ida? Hvad skal hun gøre? Hvordan kan hun hjælpe hende bedre? Skal hun flytte Ida over i en anden skole, eller ville det blot være en endnu større belastning? Hendes mentale kræfter går med at zoome ind på bekymringerne, og hun scanner konstant Idas adfærd for hele tiden at følge med i, hvordan hun har det. 

Malene har gennem de sidste par måneder fået tiltagende svært ved at sove. Hun kan mærke, at hun kører på pumperne. Hun har fået svært ved at huske og er begyndt at trække sig socialt fra sine kollegaer, fordi hun ikke kan rumme snak og støj. Det føles, som om hendes krop er i konstant alarmberedskab, men hun kan ikke holde ud at hvile, for så mærker hun den ubehagelige indre uro. Hun er begyndt at blive rigtig bekymret for sine symptomer og overvejer at gå til læge og blive sygemeldt.

Problemet med Malenes mange timers daglige håndtering af bekymringer omkring Ida er, at hun er blevet stresset. Hendes stresstilstand har blot givet hende endnu flere bekymringer at tage sig af, fordi hun nu også er bekymret for sit eget helbred. Hendes overskud til rent faktisk at være der for Ida og være en støttende mor er dalende.

En anden kedelig konsekvens er, at vi problemløser dårligere, når vi er stressede. Malene har brug for at kunne tænke i løsninger på hendes datters vegne, men denne evne reduceres, fordi Malene udtrættes mentalt af hendes udtalte bekymrings-håndtering.

Konsekvensen af bekymring:

Der skal en stor og regelmæssig mængde bekymring til, at stress udvikler sig til en tilstand. Når vi konstant beskæftiger os med vores bekymringer og går og trusselsovervåger (f.eks. Malene, der overvåger Idas adfærd og egne symptomer), holder vi liv i vores alarmberedskab. Vores mentale kræfter går kun på at se potentielle farer/forudse potentielle trusler, og det stresser os.

Problemet i stress er altså store mængder bekymring. Igen, det er naturligt at bekymre sig. Det gør vi alle, og det er naturligt at opleve stress fra tid til anden. Men forudsætningen for, at stress udvikler sig til at blive en tilstand, er, at man bruger mange mentale kræfter på at bekymre sig.

Konsekvensen af at bekymre sig bliver på den måde årsagen til, at du ikke har nogen ressourcer. Derfor er bekymring ikke nogen god måde at forberede sig på, fordi du bliver udkørt, træt, stresset og dårligere til at problemløse. I behandlingen hos Center For Mental Trivsel lærer du at begrænse den tid, du bruger på at bekymre dig, så du skaber de bedste betingelser for at håndtere din situationen.

Er stress farligt?

Lars er 42 år gammel og har gennem de sidste måneder oplevet stress. Ved hans første session fortæller han følgende: ”Min hjerne er ved at brænde sammen. Jeg kan ikke huske vejen til mit arbejde, og jeg kan ikke huske, hvordan jeg kom hjem fra arbejde i går. Jeg kan ikke huske selv helt almindelige ting. Hvad fejler jeg? Hvad er der galt med mig? Kommer jeg nogen sinde til at blive mig selv igen?” Endvidere fortæller Lars, at han oplever udtalte fysiske symptomer som hjertebanken, svimmelhed, trykken i brystet og en fornemmelse af ikke at kunne få vejret. For Lars er det skræmmende at opleve disse symptomer, og han bekymrer sig derfor meget om sine symptomer og sit dalende funktionsniveau.

Da han er bange for de symptomer, han oplever, og tolker dem som farlige, er han begyndt at gå og holde øje med, hvordan hans krop har det. Han overvåger faktisk sin krop og psyke det meste af døgnet for at sikre sig, at hans stress ikke udvikler sig yderligere. Problemet ved denne strategi er, at det i sig selv er stressende at gå og holde øje med sine symptomer. Desuden bevirker det at mærke rigtig meget efter, at vi får øje på selv de mindste forandringer.

Hvad Lars ikke ved er, at den søvnløshed, nedsatte hukommelse og kognitive forstyrrelser han oplever, alle er naturlige og aftager igen, når stressniveauet reduceres.

Ny banebrydende stressforskning har kortlagt, at det fysiologiske stressrespons, kroppen igangsætter ved stress, ikke er skadeligt i sig selv. Til gængæld er vores tolkning af det, vi mærker i kroppen, afgørende for, om vores stressreaktion er sund eller skadelig for os. Vil du have indsigt i nyeste banebrydende stressforskning, så opret dig som abonnent, og få adgang til behandlingsmodulet Førstehjælp til stress og angst. I dette onlinebehandlingsmodul ligger foredraget, hvor du får indsigt i den nyeste videnskabelige stressforskning.

Skal du sygemeldes?

De fleste lægers løsning på stress er en sygemelding. Løsningen udtrykker den forældede forståelse af stress som et krav-ressource-problem, og derfor ønsker lægen at skære ned for kravene til dig ved at sygemelde dig. Problemet ved denne løsning er, at en sygemelding skaber endnu mere tid til at bekymre sig. At være hjemme uden at skulle noget er i virkeligheden at placere dig i et ”mertænkningsmiljø”, hvor du kun har dig selv og dine egne tanker at bruge tid på. Det giver endnu mere tid til tænkning, hvilket som udgangspunkt er uhensigtsmæssigt, fordi et grundlæggende problem i stress er overtænkning. En sygemelding kan give anledning til nye bekymringer som: ”ender jeg med at blive sagt op? Hvordan skal vi så klare det økonomisk?  Hvad hvis jeg ikke kan klare at vende tilbage? Hvad tænker mine kollegaer om mig?  Jeg bliver nødt til snart at få det bedre, ellers ender jeg med at blive fyret.” En sygemelding risikerer på den måde desværre at øge den stress, du oplever.

Hvis lægens løsning er dyrk motion, spis sundt, find ro, få hvilet, så kan det give anledning til at begynde og bekymre sig om og stresse over at skulle få gjort de ting for at blive afstresset, paradoksalt nok. På den måde risikerer man at blive mere stresset af den behandling, som nogle læger anbefaler.

Ingen ting er sort/hvidt. Selvfølgelig kan der være situationer, hvor en sygemelding er at foretrække. Pointen er blot, at hvis en sygemelding står alene uden terapi, der lærer dig at begrænse din tænkning og bekymringer, så løser den nødvendigvis den stress du oplever.

Er du i tvivl, om en sygemelding er det rigtige i dit tilfælde, så kontakt Center For Mental Trivsel og få vejledning.

Hvordan behandles stress?

Gennem behandlingen vil du opdage, at det ikke er de ydre rammer i sig selv, der har skabt stresstilstanden, men den mængde tid du bruger på at bekymre dig om de ydre rammer har afgørende indflydelse. Dette kan for mange være en provokerende anskuelse og igen, det handler ikke om at underkende, hvor særdeles uhensigtsmæssige vores livsomstændigheder kan være, men det handler om at få øje på, hvilken rolle vores uhensigtsmæssige mentale strategier spiller i udviklingen af patologisk stress.

Er det muligt at lære at bekymre sig mindre? Ja, det er det, og det er endda relativt enkelt at genopdage kontrollen over dine egne tankeprocesser og styrke denne kontrol, så du bliver i stand til at reducere mængden af dine bekymringer. I terapien vil du lære, hvordan du på mere hensigtsmæssig vis kan forholde dig til tanker og følelser, så disse forbliver forbigående og ikke udvikler sig til en længerevarende stresstilstand. Du vil gennem dit hjemmearbejde mellem sessionerne opdage, at tanker og følelser er forbigående, hvis du ikke bearbejder dem. Hvis vi eksempelvis bliver rigtig glade, så forsøger vi ikke at undgå den følelse. Vi lader følelsen være, og så går den over igen. Det samme kan vi lære at gøre også med ubehagelige følelser.

Desuden retter behandlingen sig mod, at du får forståelse for, at dine symptomer er naturlige og ufarlige. Vi udfordrer dine antagelser om farligheden af den stress, du mærker. Hvis du gør brug af uhensigtsmæssige strategier som f.eks. alkohol, mad eller overaktivitet til at dulme dine stresssymptomer, fokuserer vi på at erstatte disse med hensigtsmæssige strategier.

Den særlige tænkningsstil, der knytter sig til stress, udfordres og ændres gennem behandling med STRESS- OG ANGSTMETODEN. Det vil sige, at de bagvedliggende uhensigtsmæssige mentale vaner, der skaber og vedligeholder stress, udfordres og omstruktureres.

 

 

 

 

 

KAN JEG HJÆLPE DIG?