Hvad er social angst?

Ved social angst fylder negative tanker, antagelser og forestillinger om personens manglende evne til at indgå i relationer og sociale situationer uforholdsmæssigt meget. Frygten for andre menneskers negative tanker og vurderinger skaber så stort ubehag, at personen forsøger at undgå situationer, der aktiverer denne frygt. Social angst er forbundet med lavt selvværd, og tankerne kredser om, at personen ikke kan håndtere sociale situationer. Personen med social angst har stort fokus på, hvad andre tænker, og hvordan han fremstår i andres øjne. Angsten for at blive ”afsløret”, så folk finder ud af, at han slet ikke er den (seje) person, de troede, er udtalt. Centralt for lidelsen er angsten for at blive afvist eller tabe social status.

Tanker som: ”hvordan skal jeg klare festen på fredag? Jeg ender sikkert med at gøre noget pinligt. Alle kan se på mig, at jeg har angst. Jeg bliver til grin. Hvad tænker de andre om mig? Hvad hvis de opdager, hvor kedelig jeg i virkeligheden er? Hvad hvis folk løber skrigende væk, når jeg åbner munden? Jeg siger altid dumme ting. Nu opdager folk, at jeg slet ikke er den, de tror, jeg er.” er typiske.

Disse tankeeksempler viser, hvor overbevist personen er om sin egen fremtoning i samværet med andre mennesker. De negative tanker leder ofte til sikkerhedsadfærd i forsøg på at skjule eller dæmpe angsten.

At opleve angst i sociale sammenhænge er ubehageligt. Derfor er det også naturligt at undgå situationer, hvor ubehaget bliver vækket. At begynde at undgå sociale sammenhænge i forsøg på at undgå ubehag kaldes undgåelsesadfærd. Undgåelsesadfærd er desværre med til at opretholde social angst, fordi du dermed hindrer dig selv i at få positive oplevelser med at indgå i relationer, og derved fastholder dig selv i troen på, at du mangler sociale færdigheder. En anden konsekvens af undgåelsesadfærd er social isolation, ensomhed, indskrænket social udfoldelse og udfordringer med at passe skole eller arbejde.

I hvilke situationer kan man opleve social angst?

Social angst kan være knyttet til særlige situationer, men lidelsen kan også være mere generel.

Alle situationer, hvor man skal omgås andre mennesker, som i offentlig transport, fester, gå i skole, deltage i møder, gå på cafe, at bede en fremmed om hjælp, at handle ind, gå på gaden mm., kan være udfordrende for et menneske med social angst. Situationer, hvor man skal sige noget i andres påhør, spise sammen med andre mm. kan ligeledes være forbundet med angst.

Indre eller ydre fokus?

Man kan snydes til at tro, at mennesker med social angst har opmærksomheden rettet mod andre mennesker og deres reaktioner. Men faktisk gør det modsatte sig gældende nemlig et udtalt indre fokus. De er opslugte af deres eget tankemylder, af at overvåge egne symptomer, og de er fokuserede på, hvad de siger, og hvordan de fremstår.

Eksempel: Mia er 17 år og lider af social angst. Hver dag skal hun tage metroen til og fra skole. Hun oplever intenst ubehag, hver gang hun skal med metroen, fordi hun synes, det er så klaustrofobisk med alle de mennesker, og hun føler, at alle kigger på hende. Hun tænker, at de andre passagerer tænker dårligt om hende og kan se på hende, at hun har angst.

Da jeg i klinikken spørger Mia, om hendes fokus er på sit indre eller på verden omkring hende, siger hun klart, at al hendes energi går med at lægge mærke til andre mennesker og deres reaktioner. Jeg beder så Mia beskrive, omgivelser i metroen, på vej hen til vores session. Hvordan var folk placeret? Var der flest mænd eller kvinder? Hvordan så de ud? Hvordan var folk klædt?

Mia kan kun gengive enkelte ting men ingen detaljeret beskrivelse, fordi hele hendes opmærksomhed er gået til hendes indre: ”de kigger alle sammen på mig. De kan sikkert se, at jeg har angst. Jeg må ikke gøre noget pinligt nu. Skulle jeg have haft taget noget andet tøj på? Åh nej, mine hænder begynder at ryste, og jeg kan mærke, at jeg bliver rød i hovedet.” Mia overvåger konstant sig selv og vurderer konstant sig selv og sin egen fremtoning i forhold til omgivelserne. Hun har en følelse af at være forkert og akavet.

Mia oplever sine kropslige symptomer og negative tanker i metroen som meget ubehagelige. Derfor forsøger hun at dulme det ubehag, hun mærker. I forsøg på dette undgår hun øjenkontakt med andre. Hun sætter sig så afsides, som det nu er muligt i en fyldt metro. Så tager hun sin telefon frem og kigger på den, lige indtil hun skal af. Disse strategier kaldes sikkerhedsstrategier og (udtrykker) forsøget på at håndtere angsten i situationer, som vækker denne.

Det store fokus på eget indre hindrer personen i at indgå i sociale relationer på en naturlig måde. Indre fokus og sikkerhedsstrategier hindrer nemlig en naturlig social kontakt, og det forstærker oplevelsen af, at man ikke kan begå sig socialt. Hvis personen bruger det at sætte sig for sig selv væk fra alle andre, ja, så hindrer den sikkerhedsstrategi ham i at erfare, at han faktisk godt kan omgås andre mennesker på en naturlig måde. Dermed er strategien med til at opretholde problemet. 

Hvilke symptomer er typiske ved social angst:

Det er forskelligt fra person til person, hvilke symptomer man oplever i forbindelse med social angst. Men typiske symptomer er koldsved, rystende og svedige hænder, svimmelhed, kvalme eller ondt i maven, hjertebanken, uro, spændinger og rødmen. Tolkningen af disse symptomer kan forstærke den sociale angst, hvis personen tolker symptomerne som bevis på, at han virkelig er en social katastrofe og socialt kejtet.

Sikkerheds- og undgåelsesadfærd:

Undgåelses- og sikkerhedsadfærd fastholder angsttilstanden, fordi man derved ikke får afkræftet, at man faktisk godt kan håndtere det, man er angst for. Man forhindrer simpelthen sig selv i at få positive oplevelser, der afkræfter angsten, og dermed fastholdes angsttilstanden.

Sikkerhedsadfærd dækker over den adfærd, man gør brug af i forsøg på at håndtere angst, når man befinder sig i en situation, hvor den er blevet vakt. Eksempler på dette kan være:

  • altid at have en vandflaske i hænde og drikke af den med jævne mellemrum for at holde ens hænder beskæftigede. Ryge cigaretter for at holde hænderne beskæftigede
  • at kigge på ens telefonen, når man kører med offentligt transport eller mærker angst i andre sociale sammenhænge
  • at komme for sent for at undgå det fokus på en, der kan være forbundet med at være en af de første
  • at holde afstand til andre
  • undgå at hælde kaffe op til mødet for ikke at afsløre, at ens hænder ryster og er svedige. Holde hænderne i lommerne for ikke at afsløre, at de ryster
  • altid orientere sig om, hvor toilettet er enten for at kunne ”forsvinde” derud for at få en pause, eller fordi angsten giver kvalme og ondt i maven
  • drikke sig fuld, ryge hash eller indtage andre stoffer
  • undgå øjenkontakt
  • sætte sig afsides, så man mindsker risikoen for at skulle tale med nogen
  • have en ”misforstået, arrogant fremtoning,” der sikrer sig, at folk holder sig på afstand

Eksempler på undgåelsesadfærd:

  • kun handler ind om formiddagen, når der er få mennesker i butikkerne
  • undlader at sige noget i sociale sammenhænge eller i skolen, rækker ikke hånden op.
  • undgår gruppearbejde og laver opgaver alene
  • undlader at tage til fest, undlader at spise frokost med kollegerne mm.

Konsekvenser af undgåelsesadfærd bliver, at personen isolerer sig mere og mere.

Hvordan skabes social angst?

Årsagen til udviklingen af social angst skal findes i al den tid, personen bruger på at bekymre sig om sin manglende sociale formåen, negative antagelser om sig selv og andre uhensigtsmæssige mentale strategier. Et eksempel på en uhensigtsmæssig mental strategi, der bidrager til at tilstanden opretholdes, er følgende: Mange mennesker med social angst bruger mange timer på at afspille forskellige sociale scenarier i deres indre for at føle sig forberedt, når de måske opstår ude i fremtiden. Måske personen skal holde et oplæg på sit studie om et par uger. I ugerne op til forsøger han at tænke alle mulige udfald af situationen igennem, så han kan være bedst muligt forberedt til oplægget. ”Hvis jeg bliver rød i hovedet, så gør jeg sådan. Hvis hun spørger om det, så svarer jeg det. Hvis mine hænder begynder at ryste, så gemmer jeg dem på ryggen,” osv. Men er der konsekvenser ved at bekymre sig meget inden oplægget? Ja, desværre. Personen oplever, hvordan hans angstniveauet øges, og det hæmmer ham i sådan en grad, at han enten slet ikke kommer afsted eller gennemfører oplægget med så stort følelsesmæssigt ubehag, at det forringer hans præstation. Derpå styrkes hans negative antagelser om sig selv. Dette er et eksempel på, hvordan en mental strategi ender med at blive en del af problemet. Store mængder bekymring har altså både adfærdsmæssige og følelsesmæssige konsekvenser.

Hvordan behandles socialangst?

Hvis du lider af social angst, har du sikkert en lang række erfaringer med at bruge rigtig meget tid på at bekymre dig dage eller uger op til et socialt arrangement. Ligeledes når du er til det sociale arrangement, oplever du sikkert at have rigtig mange negative tanker undervejs. Du har sikkert også oplevet efter arrangementet at bruge meget tid på at tænke over, hvad du gjorde forkert osv. Problemet ved social angst er ikke de mange negative tanker om ens egen manglende sociale formåen, men problemet ligger i al den tid, du bruger på at bekymre dig og dvæle ved disse tanker. I behandlingen hos Center For Mental Trivsel lærer du derfor at mindske al denne tænkning for dermed at opleve, at dine symptomer gradvist vil aftage.

”Men det er ikke mine negative tanker, der skaber min sociale angst. Det er min akavede adfærd overfor andre mennesker,” ville nogle indvende. Men er det muligt at opretholde en tilstand af social angst, hvis vi f.eks. bruger 10 minutter dagligt på at tænke over, hvordan vi skal begå os i sociale settings? Og når vi befinder os i sociale sammenhænge, ikke har fokus på, hvordan vi fremstår? Nej, så ville tilstanden ikke kunne opretholdes. Derfor er det at reducere den tid, du bruger på negativ tænkning, et centralt skridt i behandlingen af social angst.

I terapien laver vi konkrete øvelser, der hjælper dig til at genopdage din kontrol over egne mentale processer, og i dit hjemmearbejde vil du gradvist styrke denne.

Gennem behandlingen vil du opdage, at der ikke er en direkte forbindelse mellem tanke og handling. Du vil erfare, at du ikke behøver at være smeltet sammen med tankerne. Det skaber mulighed for, at du frit kan vælge dine handlinger, således at dine tanker ikke længere forhindrer dig i at gøre det, du i virkeligheden ønsker. 

Du vil opdage, hvordan det at reducere dit indre fokus giver dig mulighed for at flytte din opmærksomhed ud i livet. Jo mindre selvfokuseret du er, jo mindre vil din krop reagere, og jo mindre angst vil du opleve.

Den særlige tænkningsstil, der knytter sig til social angst, udfordres og ændres gennem behandling med Stress- og Angstmetoden. Det vil sige, at de bagvedliggende uhensigtsmæssige mentale vaner, der skaber og vedligeholder social angst, udfordres og omstruktureres.

KAN JEG HJÆLPE DIG?