Hvad er PTSD?

PTSD er en tilstand, der kan udvikles efter en traumatisk begivenhed, hvor personen har følt sig truet på sit liv, sin eksistens eller har oplevet intens frygt eller hjælpeløshed. Tilstanden kan opleves som om, fortiden har låst dig i et jerngreb. Fortiden er nemlig flyttet ind i hverdagen i form af tilbagevendende tanker om hændelsen, flashbacks, mareridt og en krop i konstant alarmberedskab.

PTSD kan opstå som følge af f.eks. krig, voldtægt, overgreb, trafikulykker, traumatiske fødsler (link), naturkatastrofer, røverier, indbrud, overfald, ulykker, livstruende begivenheder eller terrorangreb. Så voldsomme hændelser aktiverer en naturlig og forventelig stressreaktion. Hos nogen mennesker udvikler denne stressreaktion sig dog til en vedvarende tilstand med invaliderende symptomer som mareridt, en følelse af at være adskilt fra omgivelserne, flashbacks, søvnbesvær, øget følsomhed overfor lyde, konstant at være på vagt, nedsat hukommelse, nedsat koncentrationsevne, angst, alarmberedskab, ængstelighed, skyld, skam og vrede. Symptomerne kan være så udtalte, at det kan være svært at få hverdagen til at fungere.

Hvorfor udvikles PTSD?

Indtil for få år siden troede man, at psykisk lidelse, herunder PTSD, opstod på baggrund af voldsomme oplevelser eller traumatiske hændelser i barndom, ungdom eller voksendom. Teorien byggede på forståelsen af, at traumer ophobede sig i sindet og til sidst kunne komme til udtryk som PTSD eller anden psykisk lidelse.

Nyeste psykologiske forskning viser imidlertid, at traumer ikke ophobes, hvilket er i overensstemmelse med det overvejende antal, der ikke udvikler PTSD. I stedet er det den vedvarende bearbejdning og håndtering af oplevelsen, tankerne om oplevelsen og de ubehagelige følelser, der kan enden med at give symptomer på PTSD. Derfor er PTSD heller ikke en tilstand, man ”rammes” af, men en tilstand, der udvikles gennem vedvarende uhensigtsmæssige mentale strategier. Derfor retter nyeste psykologiske behandling sig heller ikke mod at bearbejde traumet men i stedet at ændre mentale vaner og strategier.

Udvikler alle PTSD?

Hvert år kommer et enormt antal mennesker ud for særdeles voldsomme livsbegivenheder, men størstedelen udvikler ikke PTSD. Faktisk udvikler 75% af alle, der involveres i traumatiske hændelser, ikke lidelsen. Hvad er forklaringen på dette?

Når et menneske oplever en voldsom begivenhed, skaber organismen en stressreaktion. Det sker helt instinktivt, og denne reaktion er forbundet med en række naturlige og forventelige symptomer så som påtrængende tanker, alarmberedskab, ængstelighed/nervøsitet og fastlåst opmærksomhed på den voldsomme begivenhed. Det mentale i at gennemgå den traumatiske hændelse i de første dage eller uger har formentlig evolutionær værdi, da det kan bidrage til, at vi forsøger at lægge en plan for, hvordan vi kan handle anderledes i fremtiden. Hos nogle mennesker lægger dette stressrespons og det mentale fokus på hændelsen sig imidlertid ikke til trods for, at faren er drevet over.

Som nævnt er det helt naturligt at disse kropslige og psykiske reaktioner er udtalte i dage eller uger efter den traumatiske hændelse. Reaktionen kaldes samlet set den refleksive tilpasningsproces og bidrager til, som begrebet siger, at organismen kan tilpasse sig efter en traumatisk hændelse. Hos 75% aftager denne traumatiske stress på naturlig vis af psykens iboende selvregulerende processer. Nyere psykologisk forskning har kortlagt, at den menneskelige psyke er selvregulerende, hvilket man ikke tidligere har været klar over. Ligesom vores fysiske krop healer op af sig selv, hvis vi falder og får en hudafskrabning uden, at vi gør noget særligt for dette, så evner den menneskelige psyke også at hele og regulere sig selv. De fleste mennesker oplever altså en naturlig tilpasning efter et traume, hvorved symptomerne af sig selv aftager, og de vender tilbage til en normaltilstand. Så hvad er forklaringen på, at denne tilpasningsproces forstyrres hos nogle mennesker? De mentale strategier, som personen gør brug af i forsøg på at få det bedre, ender faktiske med at blive en del af problemet. Det at forsøge på at udfylde huller i hukommelse, at undgå særlige tanker, at trusselsovervåge eller tolke sine egne symptomer negativt virker mod hensigten, da det fastholder og forstærker PTSD-symptomerne.

Ufuldstændige minder om traumet er naturligt:

Et af de gennemgående træk ved PTSD er forsøget på at fylde huller ud i hukommelsen for at opnå et fuldendt billede af, hvad der egentlig skete i forbindelse med den traumatiske hændelse. Det bidrager, til at personen i stort omfang dvæler ved begivenheden i fortiden, da han igen og igen gennemgår hændelsen i tankerne for at få afklaring omkring skyld og ansvar eller i forsøg på at øge sandsynligheden for, at en lignende hændelse ikke kommer til at ske i fremtiden. Det er helt almindeligt at have ufuldstændige minder og erindringer om fortiden. Tænk f.eks. tilbage på, hvad du lavede tirsdag i sidste uge. Kan du gengive erindringer om hele dagen, detaljeret? Næppe. Måske kan du ikke huske, hvad du spiste til morgenmad, måske du ikke husker, hvad du så i fjernsynet, hvem du sendte SMS’er til, eller om du stod op kl 6:30 eller 6:45. Sagt med andre ord så er det helt almindeligt, at vi ikke husker ting detaljeret ej heller traumatiske hændelser. Problemet ved at forsøge at udfylde huller i hukommelsen er, at vi mentalt dvæler ved den traumatiske hændelse, og det hindrer den refleksive tilpasningsproces, fordi hjernens indbyggede reguleringsprocesser forstyrres. PTSD-symptomerne bliver på den måde forstærket og forlænget.

Holder øje med potentielle trusler:

Personer med PTSD bruger meget mental energi på at holde øje med mulige trusler i forsøg på at undgå farer eller være beredt, hvis de skulle opstå. At være på vagt i forhold til potentielle farer i omgivelserne kan skyldes overbevisningen: ”så længe jeg er i alarmberedskab, er jeg forberedt. Jeg bliver nødt til at se efter faresignaler overalt, hvor jeg er.” Men problemet med denne strategi er, at den ender med at blive en del af problemet. Er det muligt at føle sig tryg og rolig, når vi hele tiden er på udkig efter farer? Nej, vel? Derfor bidrager strategien til, at kroppens alarmberedskab vedvarende aktiveres, og PTSD-tilstanden opretholdes.

Negative tolkninger af egne symptomer:

”Mine tanker er bevis på, at jeg er psykisk ustabil. Hvis jeg ikke får det til at stoppe, ender det med, at jeg bryder sammen. Det alarmberedskab, jeg oplever, er tegn på, at jeg er unormal. Min hjerne ender med at tage skade.”

Truende tolkning af egne symptomer øger angsten og styrker den følelsesmæssige trusselsoplevelse, hvorved PTSD-symptomerne hindres i at aftage.

Undgåelsesadfærd:

Det er almindeligt ved PTSD at forsøge at undgå situationer eller aktiviteter, der minder en om traumet. Undgåelsen kan også bestå i at undertrykke tanker om traumet. ”Jeg må ikke tænke på oplevelsen, for så kommer jeg aldrig over det.” Undertrykkelse af tanker og minder har modsat effekt, fordi de derved tilskrives stadig større betydning. Det er ikke muligt at undertrykke tanker og samtidig komme væk fra dem. De popper op igen, hvilket styrker oplevelsen af, at personen har mistet sin mentale kontrol.

Hvordan behandles PTSD?

Hos Center For Mental Trivsel inkluderer behandlingen af PTSD ikke bearbejdning af traumet, detaljerede genfortællinger eller dvælen ved fortiden. Hvis vi skærer os i fingeren, når vi laver mad, hvad gør vi så? Vi skyller såret, sætter plaster på, og lader det være. Hvad sker der så? Det heler. Men hvad hvis vi tog plasteret af og på 10 gange i timen, og vi desuden begyndte at kradse i det hver 5. minut, hvad ville der så ske? Vi ville måske få betændelse i det, og vi ville forhindre såret i at hele. Det samme gør sig gældende for vores psyke. Indtil nu har du sikkert ”rodet og kradset” rundt i den traumatiske hændelse, og det har hindret din naturlige tilpasningsproces i at indfinde sig (link). Hjernen er i stand til at regulere sig selv, når den ikke forstyrres. Derfor lærer du i behandlingen hos Center For Mental Trivsel at gøre det modsatte.  Du lærer at genvinde kontrollen over dine egne mentale processer, og på den måde bliver det muligt for dig, at minimere den tid, du bruger på at tænke på de smertefulde erindringer om traumet. Det gør du IKKE ved at undertrykke tanker og følelser men ved at lære at lade dem være og flytte dit fokus ud i livet.

Når du i løbet af behandlingen bliver i stand til selv at tage kontrollen over dine mentale processer, så aftager dine symptomer og dine tanker om traumet på naturlig vis.

Den særlige tænkningsstil, der knytter sig til PTSD, udfordres og ændres gennem behandling med Stress- og Angstmetoden. Det vil sige, at de bagvedliggende uhensigtsmæssige mentale vaner, der skaber og vedligeholder PTSD, udfordres og omstruktureres.

KAN JEG HJÆLPE DIG?