Nyere psykologisk forskning har ledt til et paradigmeskifte indenfor psykologien, herunder anskuelsen af hvad der ligger til grund for, at nogle mennesker udvikler psykisk lidelse. Denne forskning har kortlagt, at den menneskelige psyke er selvregulerende. Men hvad vil det sige?

I den menneskelige organisme udspiller der sig konstant et stort antal selvregulerende processer. Prøv bare at tænk over, hvordan din krop konstant temperaturregulerer alt efter temperaturen i dine omgivelser. Dit åndedræt regulerer sig selv både i forhold til dybde og frekvens. Surhedsgraden i kroppen selvreguleres konstant i et komplekst samspil mellem bl.a. lunger og nyrer. Vores væskebalance reguleres konstant, da sved- og urinudskillelse afstemmes af vores væskeindtag. Dette er blot enkelte eksempler på fysiologiske selvreguleringsprocesser, der konstant udspiller sig i din krop.

Er psyken selvregulerende?

Psykologisk forskning har kortlagt, at samme type af selvregulering konstant udspiller sig i vores psyke, når vi vel at mærke ikke forstyrrer disse processer. Et eksempel på dette er, at tusindvis af mennesker årligt udsættes for en traumatisk hændelse. Alt fra trafikulykker, overfald, indbrud, naturkatastrofer, seksuelle krænkelser, krig, sygdom og tab af en man elsker er begivenheder, som et stort antal mennesker gennemgår. Alligevel udvikler kun ca. 25 % vedvarende posttraumatiske reaktioner. Ca. 75 % oplever altså, at psyken efterfølgende regulerer sig selv. Det betyder ikke, at disse 75 % ikke får symptomer. Det betyder blot, at symptomerne aftager af sig selv naturligt. Men hvad er årsagen til, at nogle mennesker så udvikler længerevarende posttraumatiske reaktioner, mens andre ikke gør?

Udtalt tankehåndtering, som vedvarende grublerier over hændelser i fortiden, repetitive bekymringer, monitorering af egne symptomer eller konstant at være på udkig efter trusler i omgivelserne hindrer tanker og følelser i at forblive forbigående. En tanke vare mellem 4 millisekunder og 4 sekunder, hvis den ikke håndteres. En følelse lidt længere. Men det springende punkt er, om tanker og følelser håndteres, eller om vi lader dem være, så de kan regulere sig af sig selv. At lade være er IKKE at undertrykke, kontrollere, dulme eller skubbe væk, det er netop håndtering. At lade være er, at undlade at håndtere.

Psyken heler ligesom kroppen

Husker du, hvordan du som barn faldt og slog knæet. Hvordan det blødte, og du fik en hudafskrabning. Såret blev vasket, og der kom plaster på. Du lod det være, og inden du så dig om, så var såret helet op. Men hvad hvis du var begyndt at kradse i såre? Hvis du begyndte at tage plasteret af og på ti gange i timen, samtidig med at du kradsede i det? I bedste fald ville du hindre, at en sårhelingsproces kunne finde sted. I værste fald ville der gå betændelse i, og såret ville blive væskende og smertefuldt.

Når vi kradser i vores egen psyke gennem vedvarende bekymringer, grublerier, spekulationer, analyser, monitorering af egne tanker, følelser og kropslige symptomer eller trusselsmonitorere vores omgivelser, så hindre vi vores psyke i at selvregulere. Vi hindrer vores tanker og følelser i at forblive flygtige og forbigående og fastholder uønsket tanker og følelser.

F.eks. peger undersøgelser på, at mennesker der har mistet og går i en sorggruppe gennemsnitlig fastholdes længere i sorgreaktionen sammenlignet med mennesker, der ikke deltager i sorggrupper. Disse undersøgelser understøtter forståelsen af, at det at dvæle ved svære tanker og følelser faktisk fastholder dem.

Ønsker du at bryde med dette mønster, så book en tid til din første samtale allerede i dag

Eller ønsker du at få udfordret den særlige tænkningsstil, der knyttet sig til stress og angst? Så påbegynd din onlinebehandling med STRESS- OG ANGSTMETODEN

 

KAN JEG HJÆLPE DIG?