Tvangstanker og -handlinger er normale:

Tvangstanker er helt normale. 80 % af os alle har tvangstanker fra tid til anden, men hos de fleste af os fylder disse tanker ikke det store, og vi tillægger dem ikke nogen særlig betydning. Mange mennesker har oplevet at stå på en togperron og få tanken: ”bare jeg ikke hopper ned.” Hvis vi ikke tillægger tanken særlig betydning, ikke gør noget ved den, og ikke gør noget for at undgå at hoppe ned, så er det ikke noget problem. Så vil tanken hurtigt afløses af andre tanker som: ”hvornår mon toget kommer? Er der mon pladser i toget? Hvad skal jeg lave, når jeg kommer hjem?” osv.

Ligeledes er tvangshandlinger helt almindelige. Mange mennesker kender til at undgå at træde på stregerne på fortovet eller at tjekke flere gange, at hoveddøren er låst.

Hvad er OCD?

Mennesker med OCD tillægger derimod deres tvangstanker en helt særlig betydning: Hvis jeg kan tænke noget vil ske, så kan det ske. Hvis jeg tænker noget, så siger det noget om mig som menneske. Når vi f.eks. giver tvangstanken ”hvad hvis jeg hopper ud fra togperronen?” særlig opmærksomhed ved at begynde at tænke videre over den: ”Hvorfor får jeg sådan en tanke? Hvad betyder det? Kunne jeg mon finde på det?” Tanken tillægges en særlig betydning frem for andre tanker. Denne opmærksomhed på særlige tanker og det at tillægge særlige tanker betydning er centralt for udviklingen af OCD.

Mennesker med OCD vil tro, at der er særlige budskaber i deres tvangstanker. Tanken som: ”kunne jeg mon finde på at skade mit barn?” tolkes af personen som et tegn på, at han rent faktisk kunne finde på det. Det er indlysende, at det skaber et stort ubehag. Og som forsøg på at håndtere og dulme dette ubehag udføres tvangshandlinger. Ved OCD oplever personen både tvangstanker og -handlinger som ufrivillige, ukontrollerbare og umulige at styre.

Hvordan opleves det at have OCD?

En ung kvinde oplevede, at hun konstant var plaget og forpint af tankemylder og uro i kroppen. Denne tilstand af ubehag prægede hende mere eller mindre døgnet rundt. Den eneste måde, hun kunne opnå midlertidig ro i hovedet og tankerne, var ved at udføre tvangshandlinger igen og igen. Uroen vendte dog hurtigt tilbage, når hun ophørte med handlingerne. Hendes tanker kredsede om, at hun ville komme til at gøre skade på sin partner. Tankerne var detaljerede og voldsomme katastrofebilleder af, at hun på brutal vis forvoldte skade. Tankerne føltes helt ude af kontrol. Hun var overbevist om, at det ville blive til virkelighed, hvis hun ikke udførte tvangshandlingerne, som ville afværge, at det katastrofale ville ske. Det føltes som om, at tankerne og handlingerne havde taget kontrollen over hende. Hun følte sig stærkt begrænset i sit liv, fordi tankerne konstant krævede hendes opmærksomhed. Derfor havde hun svært ved at være tilstede i livet omkring hende. Tvangshandlingerne var tidskrævende og forbundet med skam, hvilket endvidere begrænsede hendes sociale liv. Bl.a. oplevede hun, at hun blev nødt til at udføre tvangshandlinger flere gange, inden hun skulle ud ad døren. Når hun endelig var kommet ud ad døren, måtte hun gå tilbage igen og se, at hendes partner var ok. Selvom hun godt vidste, at hun ikke havde gjort ham fortræd, måtte hun tilbage og tjekke, at han var ok. Det krævede både store mængder energi og tid og bevirkede, at det var svært for hende at passe sit studie. OCD fyldte med andre ord størstedelen af hendes liv, og hun havde et stærkt ønske om, at det skulle blive anderledes.

Tvangstankerne var et symptom på hendes OCD, de var ikke virkelighed. Sandsynligheden for, at hun faktisk ville komme til at skade en af sine partnere, var ikke større end, at du eller jeg ville komme til det. Men tvangstankerne aktiverede en stærk angstfølelse hos hende, og skyld og skam over at gå rundt med sådanne tanker fyldte hende dag og nat.

Hyppige temaer ved OCD:

Nogle temaer er særligt hyppige i OCD-lidelser. Derfor kredser tvangstanker og -handlinger ofte om følgende:

  • symmetri og orden
  • tælle eller gentage noget et vist antal gange

(f.eks. tælle ting, læse ting eller sige ting til sig selv. Sådanne ritualer kan udføres flere timer dagligt. Det kan også komme til udtryk ved, at personen selv vil gøre bestemte ting, så disse udføres på den helt rigtige måde)

  • Tanker med aggressivt, voldeligt, seksuelt eller religiøst indhold (f.eks. tvangstanker om at være pervers eller pædofil, tvangstanker om at skade sig selv eller skade andre f.eks. sine egne børn. Det kan også komme til udtryk ved at tjekke, at rengøringsmidler og kemiske midler er låst inde, fordi disse kan udgøre en potentiel fare)
  • Frygt for bakterier (personen vasker f.eks. hænder i stærkt overdrevent omfang, vasker tøj eller gør rent i overdrevent omfang, spritter alt af)
  • At være overbevist om, at f.eks. særlige tal eller farver har en betydning og derfor undgår f.eks. at bære enkroner på sig, ikke at parkere i en bås, hvor et særligt tal indgår eller altid at bære en særlig farve på sig
  • Tvangstanker, om der sker noget med ens familie eller andre, man holder af
  • Renlighed og frygt for at blive smittet f.eks. via kropslige væsker som opkast eller beskidte ting
  • Indsamling af ting og være overbevist om, at noget forfærdeligt vil ske, hvis man smider noget væk
  • Tvangstanker, om man kommer til at gøre noget forkert og bliver straffet for det
  • Tvangshandlinger, hvor særlige ting skal tjekkes igen og igen

Hvad er tvangstanker?

Tvangstankerne er påtrængende og skræmmende tanker, der føles både ufrivillige og ukontrollerbare, og kan synes umulige at slippe af med. De kan opleves som tanker eller indre mentale billeder og have et ubehageligt eller anstødeligt indhold. Tankerne kan dukke op selv i uønskede situationer og føles som om, de kommer som lyn fra en klar himmel. Tvangstanker kan være formuleret som hvad-nu-hvis-tanker. ”Hvad nu hvis jeg kommer til at gøre skade på mit barn? Hvad nu hvis jeg bliver smittet med bakterier? Hvad hvis jeg i virkeligheden er pædofil?” Tankerne kan variere fra at opleves som ubehagelige til helt invaliderende.

Det centrale for tvangstanker er, at de kredser om kontrol og kontroltab og kan have så ubehageligt indhold, at de medfører både angst og væmmelse. Tvangstanker opleves som uønskede tanker eller impulser, og personen, der får disse, kan frygte, at blot det at tænke tankerne kan skade personen.

Tankefusioner:

Alle mennesker har tanker, og vi tror alle på dem engang imellem. Men hos personer med OCD ses en udtalt forveksling mellem tanker og virkelighed. Tanker og handling, tanker og begivenheder eller tanker og ting smelter sammen – fusionerer. Dette fænomen kaldes tankefusion.

Hvis jeg sagde til dig, at på tirsdag om to uger begynder solen at skinne kl. 14, og solen så rent faktisk begyndte at skinne kl. 14. Var det så fordi, jeg havde tænkt det, eller begyndte den bare at skinne, fordi den gjorde det? Hvis vi oplever tanke-begivenheds-fusion, ville vi sige, at det var fordi, jeg havde tænkt det. Vi tillægger tanken særlig værdi eller kræft.

Mennesker med OCD kan have en oplevelse af, at tanker og begivenheder smelter sammen. F.eks. kan følgende tanker opleves som virkelige: ”hvad hvis jeg er pædofil?” Eller ”hvad hvis min kæreste dør i en bilulykke?” Personen er overbevist om, at fordi han tænker tanken, så er det sket, vil det ske eller sandsynligheden for, at det sker forøges. Blot det at tænke tanken gør, at han potentielt er pædofil, eller at hans kæreste vil dø. Ofte vil tvangstanker af denne type være i strid med personens værdier.

”Hvad hvis jeg lægger puden over hoved på mit barn og ender med at kvæle det? Hvad hvis jeg kommer til at begå selvmord?” Ved denne type af tanke-handlings-fusioner ønsker personen ikke, at det skal ske. Men fordi personen oplever, at tanke og handling smelter sammen, tror han, at hans tanker kan få ham til at gøre ting, han ellers ikke har lyst til. Han tror, at blot ved at tænke tanken vil han komme til at handle på den.

Når det opleves som om, at tanke og ting smelter sammen, tror personen f.eks., at særlige ting bringer lykke eller ulykke. Tanke-objekt-fusion kan være oplevelsen af, at hvis jeg parkerer i boks nr. 8, vil noget dårligt ske. Eller hvis jeg tager min lykkeamulet om halsen, så beskyttes jeg mod ulykker.

Hvad er tvangshandlinger?

Tvangshandlinger er personens respons på tvangstanker eller ubehagelige følelser. Handlingerne udføres for enten at hindre, at noget dårligt eller katastrofalt sker eller for at håndtere og reducere ubehagelige følelser. Personen med OCD har en følelse af, at tvangshandlingerne kan dulme, neutralisere eller kontrollere de ubehagelige tvangstanker og de ubehagelige følelser, de medfører. Det kan eksempelvis være bestemte handlinger eller ritualer, som personen med OCD oplever at blive nødt til at udføre af frygt for, hvad der vil ske, hvis disse handlinger undlades.

Når man lider af OCD, kan man ofte godt se, at forestillingerne egentlig er urealistiske, men den følelsesmæssige frygt for, at noget katastrofalt vil ske, er så ubehageligt og intens, at trangen til at udføre handlingen ikke kan modstås. Det vil vække intens angst, hvis de tvangshandlinger, personen føler behov for at udføre, ikke udføres.

At udføre tvangshandlinger giver en midlertidig følelse af ro og lettelse, men denne holder desværre ikke ved. Angst, anspændthed og tankemylder vender tilbage, og behovet for igen at udføre tvangshandlinger opstår på ny. Hvis personen forsøger at modstå trangen til tvangshandlinger, vil det intensivere angsten.

Tvangshandlinger følger ofte bestemte regler, som er forskellige fra hver person med OCD, og ofte skal handlingerne gentages.

Kan tvangshandlinger ses?

Tvangshandlinger kan både være synlige for omverdenen eller være helt private. Handlingerne kan være indre mentale handlinger som f.eks. at gentage eller tælle særlige ting for sig selv, at fastholde bestemte mentale billeder eller lignende. Det kan også være konkrete, fysiske handlinger som f.eks. gentagne at tjekke ting, at vaske hænder i overdrevent omfang, at lægge ting i en bestemt orden, at røre eller undlade at røre bestemte ting. Denne adfærd er altså tydelig for omverdenen.

Disse tvangssymptomer, som ses ved OCD, kan komme til at overskygge tilværelsen i en sådan grad, at det bliver umuligt at opretholde en almindelig dagligdag. Det kan eksempelvis være særdeles vanskeligt at komme ud ad døren, når man igen og igen skal tjekke særlige ting, vaske hænder et antal gange eller gentage særlige mentale ritualer. Det kan resultere i, at personen med tiden bliver isoleret, fordi socialt samvær vanskeliggøres.

OCD og undvigende adfærd:

Undgåelsesadfærd fylder ofte meget ved OCD, ligesom ved andre angstlidelser. Personen forsøger at undgå situationer, som kan igangsætte tvangstanker eller -handlinger og forsøger at undgå situationer, hvor andre mennesker bliver opmærksomme på, at tvangshandlingerne udføres. Eksempler på dette kan være, hvis OCD-lidelsen retter sig mod angsten for at blive smittet. Her vil personen f.eks. forsøge at undgå situationer, hvor der er risiko for, at andre mennesker kaster op, som til fester eller sociale sammenkomster, hvor der indtages alkohol. Det kan også være at undgå at give hånd eller tage på dørhåndtag, da dette ligeledes forbindes med smitterisiko.

Personer med OCD vil ofte forsøge at undgå egne tanker, fordi tvangstanker er så pinefulde. Men hvis du lider af OCD, vil du sikkert allerede have erfaret, at denne strategi ikke løser problemet. Når vi forsøger at undertrykke tanker eller følelser, så er vi faktisk konstant i kontakt med dem. Det svarer til at forsøge at gå væk fra en dør, som vi samtidigt holder lukket. Når vi bruger mentale kræfter på at komme væk fra tanker og følelser, så er vi hele tiden i kontakt med dem. Derfor rettes behandlingen mod, at du lærer at lade tankerne være.

Hvordan behandles OCD?

Mange mennesker, der kæmper med OCD, er meget skamfulde omkring det. Det er en af de angstlidelser, hvor tankerne kan føles meget pinlige, og derfor går alt for mange ubehandlet rundt, fordi de simpelthen holder deres problem hemmeligt.

Nye psykologiske behandlingsmetoder har stor succes med at behandle OCD, og derfor er det beklageligt, at så mange går rundt med lidelsen måske i årevis, før de fortæller selv deres nærmeste om det, og kommer i behandling.

Behandlingen retter sig mod at udfordre antagelserne om tvangstankernes betydning og magt. Behandlingen er både skånsom og effektiv, og du vil optræne nye mentale strategier, der gør dig i stand til at opleve tvangstankerne på en ny og fleksibel måde. Overbevisninger om, at man ikke kan lade være at udføre tvangshandlinger, udfordres gradvist og ligeledes opnås gradvist en bevidsthed om, at tanker bare er tanker og ikke kan få dårlige ting til at ske. Målet med behandlingen er at lade ubehagelige tanker være i fred, hvorved de med tiden vil regulere sig selv.

I terapien laver vi konkrete øvelser, der får dig til at opdage, at dine tanker ikke er det samme som virkeligheden. Det muliggør, at du ændrer dit forhold til dine tanker, at du opdager, at de ikke er farlige eller kan skade dig eller kan få særlige ting til at ske.

KAN JEG HJÆLPE DIG?