Hvad er årsagen til stress egentlig? Gennem de senere årtier har vi forstået årsagen til stress som for høje krav i forhold til vores ressourcer. Derfor har der de senere år være stort fokus på ”rammeoptimering.”

Nyere psykologisk forskning giver en ny forklaring på årsagen til stress, nemlig mængden af vores bekymringer. Denne forskning forstår stress som et overtænkningsproblem og ikke som et ”krav/ressource-problem.” Forskningen afskriver altså forståelsen af stress som et udefrakommende problem, f.eks. jobbet. I stedet skal årsagen findes, i den måde vi håndterer de bekymringer, som eksempelvis vores jobsituation giver anledning til.

Nedenfor skal vi møde Martin, og gennem hans historie vil du få forståelse for, hvilken rolle bekymringer spiller i udviklingen af en stresstilstand, samt hvorfor det at rammeoptimere eller sænke kravene ikke behandler selve årsagen.

Hvad er den egentlige årsag til stress?

Martin er 32 år og blev far for lidt over et år siden. Han føler sig i perioder ret presset, fordi det er svært at få familieliv og arbejdsliv til at gå op i en højere enhed.

Siden hans søn kom til verden, har han haft mange tanker om, hvordan han er en god far. “Er jeg er nærværende nok? Kommer jeg på sigt til at blive et godt nok forbillede for min søn?” Han har også haft mange tanker om hans relation til sin kæreste. ”Kommer vores forhold til at holde? Der er så mange der bliver skilt, ender vi mon også med det? Hvor længe kan vi blive boende i lejligheden? Har vi råd til at købe noget andet om nogle år, eller er boligpriserne så steget yderligere?”

Martin oplever ofte, at hans tanker kører på højtryk, og han har sjældent ro i hoved. Han har over de sidste måneder følt sig tiltagende træt, men han kan ikke altid finde ro, når han forsøger at slappe af.

For en måned side blev de varslet omstruktureringer på hans arbejde. Siden da har han mange timer om dagen haft bekymringstanker. Martin kan have svært ved nye og uforudsigelige situationer, og han tænker: ”skal jeg mon flytte afdeling? Kan jeg overhoved med dem, der sidder i nogle af de andre afdelinger? Ender det mon med fyringsrunde? Hvad hvis jeg bliver fyret?”

Symptomer på stress:

Martins megen mentale aktivitet har ledt til, at han er begyndt at opleve symptomer på stress. Han har svært ved at sove, han føler sig urolig, har hjertebanken og har flere gange fået en fornemmelse af ikke rigtig at kunne få vejret. Han har det også som om, at hans hjerne er helt overophedet, og han kan ikke rigtig huske for tiden. Forleden dag kunne han faktisk ikke huske, hvordan han kom hjem fra arbejdet, da hans kæreste spurte om aftenen.

Martin er bekymret for sine egne symptomer og tænker: ”hvad er det der sker med mig? Er jeg sådan en der bliver stresset? Hvad hvis følelsen af ikke at kunne få vejret kommer igen? Hvorfor kan jeg ikke huske noget? Hvad hvis jeg overser noget vigtigt på arbejdet? Hvor meget påvirker det mon min kæreste og min søn? Hvad hvis det bliver værre end det er nu?”

Stresssymptomerne tager til over den næste måned, og Martins kæreste insisterer på, at han går til læge. Lægen vurderer at Martin har stress, og at det har stået på igennem så lang en periode, at han skal sygemeldes, så han kan få ro på.

Skal man sygemeldes, når man oplever stress?

Martin bliver sygemeldt, men da hans kæreste fortsat går på arbejde, og sønnen er i vuggestue, har han otte timer dagligt i selskab med hans egne tanker. Man kan sige, at han placeres i et ”mer-tænknings-miljø.” Martin bekymrer sig fortsat om sit faderskab og sin relation til kæresten. Han bekymrer sig også fortsat om hans meget ubehagelige stresssymptomer. Men efter sygemeldingen begynder han også at bekymre sig om det, at han er sygemeldt. ”Hvad hvis jeg aldrig får det bedre? Hvad tænker mine kollegaer om mig? Jeg har fuldstændig tabt ansigt. Hvordan bliver det at komme tilbage? Hvad hvis jeg aldrig bliver i stand til at vende tilbage til jobbet?”

Bekymringer er centrale for udviklingen af stress:

Eksemplet med Martin illustrerer, at bekymringsprocesserne går på tværs hans livssituationer.

Først bekymrer han sig meget om hans livssituation og udvikler på den baggrund stresssymptomer. Derpå begynder han at bekymre sig om sine symptomer. Da Martin ender med at blive sygemeldt og placeres i et mer-tænknings-miljø, får han masser af tid til at bekymre sig om det at være sygemeldt.

Eksemplet viser hvordan ”rammeoptimering” eller ”krav/ressource-anskuelsen” ikke er tilstrækkelige perspektiver i behandlingen af stress. I stedet er det afgørende at lære at tage kontrollen over sine bekymringsprocesser.

Det er helt tydeligt, at Martins livssituation naturligt skaber bekymringer. Hvilken nybagt forældre er ikke bekymret? Hvilken medarbejder der varsles omstruktureringer, har ikke tanker om hvordan det skal gå? Det er altså helt naturligt at bekymre sig, det gør alle mennesker. Men Martin bruger bekymring som strategi i så udtalt en grad, at han ender med at udvikle symptomer af det. Derfor skal hans egenkontrol over han egen mentale processer styrkes. Det betyder ikke, at han ikke skal forsøge at skabe nogle gode rammer i sit liv. Men det betyder, at det er hans manglende kontrol over egen bekymringsprocesser, der udgør roden til hans stressstilstand aktuelt. Derfor er det afgørende at få denne mentale kontrol styrket.

Du kan lære at genvinde din mentale kontrol hos Center For Mental Trivsel.

Så påbegynd et individuelt forløb eller påbegynd din behandling allerede i dag med onlinebehandlingen STRESS- OG ANGSTMETODEN

Vil du vide mere om årsagen til stress og behandlingen af stress?

KAN JEG HJÆLPE DIG?