Hvad er helbredsangst/sygdomsangst?

Sygdom er altid en potentiel risiko for alle mennesker, og for de fleste fylder denne viden ikke det store i hverdagen. At få forbigående tanker om sygdom, hvis vi mærker et jag i brystet, eller finder en uforklarlig plet på huden, er helt normalt og skaber i sig selv ikke problemer. Men for nogle mennesker tager tanker om sygdom overhånd og begynder at styre deres liv. Angsten for at fejle noget alvorligt eller blive ramt af alvorlig sygdom kaldes sygdoms- eller helbredsangst, og omkring 85.000 danskere har denne lidelse. Helbredsangst kan være meget pinefuldt og invaliderende, men der findes heldigvis virksomme terapeutiske metoder til at bryde med tilstanden og genetablere psykisk trivsel.

Hvordan kommer helbredsangst til udtryk?

Ved helbredsangst fylder tjekkeadfærd ofte rigtig meget. Almindeligt for mennesker med lidelsen er, at de scanner deres krop mange gange dagligt for særlige symptomer. Det kan være i form af at tjekke sin egen puls, holder øje med sin vejrtrækning, være på udkig efter forandringer i huden eller lignende. ”Jeg må hele tiden holde øje med mit hjerte og min puls for at sikre mig, at der ikke er noget galt. Jeg må tjekke min hud dagligt for at være sikker på, at jeg ikke overser en kræftknude.” Der er ikke nogen grænse for, hvilket kropsligt fokus helbredsangst kan have.

Denne overopmærksomhed på egen krop kræver størstedelen af ens mentale fokus, og derfor kan man opleve, hvis man lider af helbredsangst, at man bliver fraværende overfor ens omgivelser og ikke rigtigt er tilstede der, hvor man egentlig er.

Da angsten for at fejle noget alvorligt er så ubehagelig, vil personer med helbredsangst ofte gøre forskellige ting i forsøg på at få tankerne og følelserne dulmet. Det kan være at konsultere lægen for at blive udredt og forhåbentlig få vished om, at man er sund og rask. Det kan være at google for at få mere klarhed over, om de symptomer, man oplever, er normale eller er tegn på noget alvorligt.  Men som mennesker med helbredsangst ofte oplever, så kan selv lægens ord om, at alt er fint eller en googlesøgning, der afkræfter, at der er tale om noget alvorligt, ikke give ro på den lange bane. Måske giver det en midlertidig lettelse og ro, men før eller siden vender hvad-nu-hvis-tankerne tilbage, og behovet for lægelig vurdering eller svar på google opstår igen.

Det at søge information, at scanne sin egen krop eller blive undersøgt af sin læge løser altså ikke problemet, for tanker som: ”hvad nu hvis lægen overså noget? Hvad nu hvis jeg alligevel fejler noget, som han bare ikke opdagede?” kan igen udløse behovet for at tjekke eller søge lægelig afklaring. Denne spiral vedligeholder angsten og øger omfanget af den styring, angstlidelsen har i personens liv.

Hvordan behandles helbredsangst/sygdomsangst?

Første skridt i terapien er, at du støttes i at opdage, at de strategier, du indtil nu har gjort brug af, desværre bidrager til, at angsten vedligeholdes. Derved udfordres de antagelser, der ligger til grund for de uhensigtsmæssige strategier. Du vil opnå både nye indsigter og erfaringer gennem konkrete øvelser i terapien. Dette skaber grundlag for, at du bliver i stand til at gøre noget andet end hidtil. I dit hjemmearbejde træner du at integrere disse nye mentale strategier.

Gennem terapien vil du styrke kontrollen over dine mentale strategier og tankeprocesser, så du bliver i stand til at stoppe dine bekymringer, undlade at monitorere din krop eller være på udkig efter sygdom og undlade at google eller unødigt søge læge.

Det er dine uhensigtsmæssige mentale strategier, der holder liv i den helbredsangst, du oplever. Disse mentale strategier er mulige at ændre, så du kan slippe fri af helbredsangst.

KAN JEG HJÆLPE DIG?