Angst er en grundfølelse, som alle mennesker oplever fra tid til anden livet igennem. Det er helt naturligt at føle angst og ængstelighed f.eks. i forbindelse med at skulle på date, holde tale foran mange mennesker, påbegynde et ny job, at opleve sygdom osv. Når angst udvikler sig til at blive et problem, går følelsen fra at være forbigående til at få karakter af en mere permanent tilstand. Dette hæmmer den mentale trivsel og sundhed hos den enkelte og kan medføre stærkt nedsat livskvalitet og indskrænket livsudfoldelse.

De fleste, der oplever angst, føler sig alene. Langt fra alle fortæller om deres mistrivsel til andre, men holder det i stedet for sig selv. Det bidrager desværre til, at for få modtager den behandling, de egentlig har brug for, og det har konsekvenser. For det første fastholdes de i psykisk mistrivsel med den lange liste af følgevirkninger og reduceret livskvalitet, det har. Men det bidrager også til en tro på, at angst er en tilstand, der er svær eller umulig at slippe af med, og sådan forholder det sig ikke.

Angst er ikke noget, vi rammes af. Angst opstår pga. uhensigtsmæssige mentale strategier, og nyere behandlingsmetoder gør det muligt ikke blot at symptomlindre men at behandle årsagen til angsten ved at ændre disse uhensigtsmæssige mentale strategier. Derfor kan man gennem virksom terapi blive rask, og det behøver ikke at tage mange sessioner.

Angst er ikke en tilstand, noget menneske behøver at leve med!

Hvordan føles det at have angst?

Forstil dig, at du står på toppen af en 100 meter høj klippe uden sikkerhedsudstyr helt ude på kanten. Vinden blæser kraftigt og giver dig små puf i ryggen. Kan du forestille dig hvilket intenst ubehag, det ville skabe? Du ville formentlig opleve et kraftigt sug i maven, begynde at ryste og svede. Det hele ville begynde at svimle, og din hals ville snøre sig sammen. Og forestil dig nu, at denne oplevelse varer ved i minutter, timer eller i månedsvis. Sådan føles det at have angst. En følelse af konstant at befinde sig helt ude på kanten af en klippe i stormvejr.

Mennesker med angst har selvfølgelig forskellige måder at opleve symptomerne på, men gennemgående er, at en voldsom og intens følelse af ubehag overvælder personen, som om noget ukontrollerbart rammer udefra. Angst er karakteriseret ved megen fremtidsrettet tankeaktivitet, så som ”hvad nu hvis-tanker” eller at forsøge på gennem tænkning at forberede sig på at håndtere trusler.

Hvad er symptomerne på angst?

Centralt for det at opleve angst er ubehagelige kropslige symptomer som: svimmelhed, sammensnøret fornemmelse i halsen/kvælningsfornemmelse, ondt i maven, kvalme, synsforstyrrelser, prikkende/sitrende fornemmelser, rysten, uro, spændinger, smerter, hurtig og overfladisk vejrtrækning, svedtendens, varme-/kuldefornemmelser, rødme i ansigtet, mundtørhed, hjertebanken, åndenød og uvirkelighedsfølelse.

Disse kropslige symptomer igangsættes, når kroppen går i alarmberedskab. Fysiologisk sker det ved, at stresshormoner frigives fra binyrerne. Disse transporteres via blodbanen rundt til de forskellige organsystemer, hvormed de kropslige symptomer udløses.

Er der noget galt med dig, eller er det dine mentale strategier?

Det er meget almindeligt, når man oplever angst at føle, at der er noget galt med en. Kender du denne indre dialog: ”Jeg har angst. Der er noget galt med mig. Jeg er særligt svag/sensitiv/påvirkelig/bekymret.” Måske du omtaler den angst, du oplever som ”min angst.” Som om tilstanden er blevet en del af din identitet. Det er meget almindeligt. Men der er ikke noget galt med dig, der er noget galt med dine mentale strategier. Og heldigvis findes der effektive terapeutiske metoder til at ændre disse, hvilket gør det muligt at blive fri af angst. Strategier er mulige at ændre, også selvom vi har gjort brug af uhensigtsmæssige mentale strategier og oplevet angst gennem mange år. Som med alle andre vaneændringer i vores liv, så kræver det dit fokus, øvelse og vedholdenhed.

Hvorfor får man angst, og hvordan bliver man rask?

 

Angst er altså ikke noget udefrakommende, der rammer os. Det er faktisk en tilstand, vi selv skaber. Lyder det provokerende? Ja, det kan jeg godt forstå, for intet menneske ønsker at skabe noget så ubehageligt som en angstreaktion, det er jo indlysende. Imidlertid er det, der skaber og vedligeholder en angsttilstand, de omtalte uhensigtsmæssige mentale vaner. For at uddybe dette vil jeg fortælle dig om Mads på 25 år. Mads lider af helbredsangst (link), og en helt almindelig mandag får han øje på et område på hans hud, der ser anderledes ud, end det plejer. ”Hvad nu hvis det er tegn på kræft!” tænker Mads. Og i kølvandet på den tanke følger et hav af bekymringer: ”Skal jeg gå til læge? Jeg har egentlig også følt mig mere træt på det sidste. Jeg læste også forleden, at antallet af mennesker, der får hudkræft, er kraftigt stigende. Tænk, hvis det virkelig er noget alvorligt, der er jo flere, der er døde af kræft i min familie, så jeg er sikkert i forøget risiko.”

Alle disse bekymringer igangsætter en ubehagelig følelse af angst, og Mads får fysiske symptomer som koldsved, hjertebanken, hurtigt og overfladisk åndedræt og ondt i maven. For at håndtere dette ubehag begynder Mads at google i håb om at blive beroliget. Om Mads bliver beroliget af sin googlesøgning eller ej er ikke så afgørende, for beroligelsen er ved helbredsangst desværre kun kortvarig og symptomlindrende. Det centrale er, at Mads føler, at han ikke har kontrol over sine egne bekymringer, og at han er nødt til at bekymre sig for at få svar.

På tværs af alle angstlidelser ses en række uhensigtsmæssige mentale vaner, som bidrager til lidelsens udvikling og beståen. Oplever du nogle af nedenstående?

  • Bekymrer dig meget, og føler at du ikke kan styre dine bekymringer
  • Tænker at du er nødt til at bekymre dig for at foregribe ting, der kan ske
  • Forsøger at undgå det, du er bange for eller undgå at tænke bestemte tanker
  • Forsøger at ændre dit tankeindhold ved at tænke mere positivt, tænke mere realistisk eller tale venligt og støttende til dig, selv når du oplever angst
  • Har tanker om, at bekymringer og angst kan gøre dig fysisk syg f.eks. give hjertesygdom, blodpropper, ødelægge din hjerne eller lignende
  • Har tanker om, at bekymringer og angst kan ende med at gøre dig psykisk syg/skør/sindssyg
  • At du på forskellig vis forsøger at dulme ubehaget f.eks. ved at ringe til en, du har tillid til, som skal berolige dig, drikke alkohol, sove, spise mad, google, ryge hash, arbejde, udføre selvskade, have sex, altid have radioen kørende eller lignende
  • Bruger tid på at trusselsmonitorere, altså være på udkig efter potentielle farer i dine omgivelser
  • Bruger tid på at holde øje med/overvåge dine egne følelser eller kropslige fornemmelser
  • Har stort indre fokus på egne tanker og følelser, der i større eller mindre grad gør dig fraværende i livet omkring dig
  • Oplever, at du er ”smeltet sammen med” dine tanker, ikke kan adskille dig selv, fra det du tænker
  • Tror, at det, du tænker, er sandt, eller er lig med virkeligheden (f.eks. tænker ”hvad hvis jeg kunne finde på at gøre skade på andre” = jeg kunne finde på at gøre skade på andre)

Strategier som trusselsmonitorering, bekymringer om fremtiden for at foregribe mulige farer og overvågning af egne tanker eller kropslige fornemmelser, er strategier, der ender med at blive en del af problemet, fordi de opretholder alarmberedskabet i din krop og dermed angsttilstanden. Forudsætningen for at slippe af med dine angstsymptomer er derfor, at disse mentale vaner ændres.

Hvorfor gøre brug af de mentale strategier, der skaber og vedligeholder angst?

Grunden til, at en person med angst gør brug af disse mentale strategier, er, at personen har nogle grundlæggende antagelser om, at han enten ikke kan kontrollere, om han bekymrer sig, eller at det at bekymre sig er nyttigt. Han tænker f.eks.:

”Så længe jeg er i alarmberedskab, er jeg forberedt på, hvad der end måtte ske”

”Hvis jeg hele tiden er på vagt, så er jeg klar til at reagere, før det er for sent”

”Så længe jeg holder øje/ tjekker, kan jeg være tryg”

”Jeg må holde øje med faresignaler/mistænkelige mennesker/ mine egne følelser/ min egen krop for ikke at overse noget”

”Jeg må ikke tænke på det, jeg er bange for/på det traumatiske, jeg har oplevet, for så kommer jeg aldrig over det”

”Der er særlige ting, jeg ikke må tænke på, for det kan jeg ikke håndtere, så løber følelserne af med mig”

Skal vi lære at håndtere angst?

Mange mennesker italesætter ”jeg har lært at leve med min angst og har accepteret den som en følgesvend i mit liv. Når man først har været ramt af angst, er det ikke sådan lige at slippe af med. Angst vil altid i en eller anden grad være en del af mig.”

Hvis man har været i behandling for angst uden tilstrækkelig behandlingseffekt, er det ikke udtryk for, at du aldrig vil slippe af med tilstanden. Det er udtryk for, at terapien ikke har ramt plet, og det kan der være en række forskellige årsager til.

Målet hos Center For Mental Trivsel er ikke,at du skal lære at leve med din angsttilstand, for der findes nye psykologiske metoder, der er særdeles virksomme overfor angst, og som muliggør, at du bliver helt angstfri.

Hvordan behandles angsttilstande?

Angst skabes ikke af katastrofetanker eller bekymringer som: ”hvad nu hvis?” Angst skabes ikke af negative tanker men af vores respons på de negative tanker, vi får. Sagt med andre ord: det er ikke dine negative tanker, der er problemet. Det er din respons på negative tanker, der skaber og vedligeholder en angsttilstand. Det er derfor ikke indholdet i dine negative tanker, der skal omstruktureres mere realistisk eller positivt, men din respons på negative tanker, der skal justeres. Det er denne kontrol over egne mentale processer, du lærer i din behandling hos Center For Mental Trivsel.

Behandlingen retter sig derfor mod at udfordre dine antagelser om egne tanker. Antagelser som ”jeg kan ikke styre, om jeg bekymrer mig. Mine tanker kan være farlige for mig. Mine bekymringer er nyttige,” justeres og erstattes af mere hensigtsmæssige antagelser.

Du vil i terapien erfare, at bekymring ikke er en hensigtsmæssig strategi, da den har store konsekvenser (giver dig angstsymptomer), og ikke bidrager med det, du egentlig ønsker så som at beskytte dig eller lede dig til svar. Gennem konkrete øvelser vil du genopdage den kontrol, du har over egne tankeprocesser, og gradvist ændrer vi dine mentale vaner, hvormed dine angstsymptomer slipper.

Mellem hver session får du hjemmearbejde, så du integrerer dine nye mentale strategier i dit liv.

Den særlige tænkningsstil, der knytter sig til angst, udfordres og ændres gennem behandling med STRESS- OG ANGSTMETODEN. Det vil sige, at de bagvedliggende uhensigtsmæssige mentale vaner, der skaber og vedligeholder angst, udfordres og omstruktureres.

Online terapi

Onlineterapi: Førstehjælp til stress og angst

Førstehjælp til stress og angst

Kender du følelsen af at være ude af stand til at kontrollere din krop, når den er i alarmberedskab?

KAN JEG HJÆLPE DIG?