Hvad er generaliseret angst?

Generaliseret angst karakteriseres ved så udtalte og tilbagevendende bekymringer, at det afstedkommer angstsymptomer. Bekymringerne opleves for personen som ukontrollerbare, og tilstanden ledsages af en grundlæggende følelse af ængstelse og uro. For nogle kredser bekymringerne om det samme tema, men for mange afgrænser de sig ikke til et specifikt emne. Fokus for bekymringerne kan desuden ændre sig over tid. Tilstanden er den mest udbredte angstlidelse blandt den danske befolkning.

Mennesker med generaliseret angst fortæller ofte, at de har bekymret sig størstedelen af deres liv og har derfor ikke erfaringer med at tage kontrollen over deres egne mentale processer. Tilstanden kan få konsekvenser for skolegang, arbejde og socialt liv, da den hæmmer trivslen i hverdagslivet og forringer livskvaliteten.

At bekymre sig er en naturlig del af livet, men hos mennesker med generaliseret angst har bekymringernes hyppighed og intensitet taget til og fylder uforholdsmæssigt meget i hverdagen. Bekymringerne opleves særdeles vanskelige eller helt umulige at kontrollere. De fleste bekymrer sig også om, at de bekymrer sig. Det kan være tanker som: ”hvis jeg ikke får det bedre, ender det med at gå ud over min skole/ægteskab/mine børn/mit arbejde eller lignende. Jeg ender med at blive skør, hvis jeg ikke snart får ro i mit hoved. Min krop kan ikke klare det længere. Min hjerne tager skade.” 

Bekymringer i overdrevent omfang skaber symptomer. Typiske symptomer ved tilstanden er: hovedpine, muskelsmerter, kvalme, ondt i maven, rastløshed, anspændthed, træthed, udmattelse, koncentrationsbesvær, reduceret hukommelse og søvnforstyrrelser.

Hvordan opleves det at have generaliseret angst?

Peter er et sted i sit liv, hvor rammerne lægger op til, at han kan føle sig tryg og afslappet. Men det er ikke tilfældet, for Peter beskriver nemlig, hvordan bekymringer har en central plads i hans hverdag. Det starter allerede om morgenen, inden han møder på arbejde, hvor han begynder at bekymre sig om, at han kommer for sent, hvis bilen ikke vil starte. I kølvandet på den bekymring føler Peter, at han bliver nødt til at forberede sig på, hvad han skal sige, hvis han ender med at komme for sent. Han begynder at spekulere over, hvilke undskyldninger han kunne give chefen. Derpå tænker han over, om chefen mon overhovedet kan lide ham. Peter oplever, at han bekymrer sig konstant. ”Har jeg gjort det rigtigt? Har jeg lavet nogle fejl? Hvad hvis mine kollegaer ikke synes om mig? Hvad skal jeg sige, hvis de spørger mig om noget? Har de mon fortrudt, at de har ansat mig? Hvis der nu kommer besparelser igen i år, er jeg så den, der skal fyres? Hvordan skal vi så klare det økonomisk? Bliver vi så nødt til at sælge huset?

Peter beskriver, at han altid har bekymret sig meget og oplever det som en del af hans person at være meget tænksom. Peter fortæller endvidere, at bekymringerne løber af med ham. Han føler sig ikke i stand til at styre dem. De har taget styringen over ham. Nogle gange løber det sådan af med ham, at han ender med at føle, at han er ved at blive skør, som om hans tanker ødelægger ham både fysisk og psykisk.

På den anden side tænker Peter også, at han bliver nødt til at bekymre sig, for så klarer han sig bedre og er forberedt på, hvad der end måtte ske. Det motiverer indlysende nok Peter til at fortsætte med denne mentale strategi.

I forsøg på at håndtere de ubehagelige følelser, som alle hans bekymringer igangsætter, søger Peter ofte beroligelse hos sin partner. Hun er god til at berolige ham, og han ved slet ikke, hvad han skulle gøre uden hende. Hans kæreste rejser desværre meget og i de perioder, hvor hun rejser, og hans bekymringer buldrer derudaf, forsøger han at aflede sig selv ved at se Netflix, og engang imellem ender han med at drikke alkohol blot for at få ro i hovedet og kroppen.

Hvad er bekymringer?

Bekymringer er tanker, der kan starte med ”hvad nu hvis”, og retter sig mod trusler og farer i fremtiden. Mennesker med generaliseret angst oplever ofte, at bekymringer kommer i lange rækker og ikke er til at kontrollere. Nogle oplever bekymringer som tanker, andre som indre mentale billeder, katastrofebilleder. Herpå følger ofte mange tanker om, hvordan sådanne katastrofer kan forebygges eller undgås. Derfor oplever personen også, at han er nødt til at bekymre sig, fordi det hjælper ham til at foregribe mulige farer i fremtiden.

Der er ikke nogen grænse for, hvad bekymringer kan rette sig mod, og ved generaliseret angst vil fokus for bekymringerne ofte ændre sig over tid. Temaer, som bekymringer kan rette sig mod, kan f.eks. være: arbejde, økonomi, helbred, mulige ulykker, terrorisme, klimaforandringer, præstation, kriminalitet, naturkatastrofer, parforhold, børn, skole mm.

Eksempel på en bekymringsepisode kan være som følgende: Peter ser en politibil og begynder at bekymre sig om, at der måske er sket en ulykke. Hurtigt ledes hans tanker over på, at politiet måske en dag vil banke på hans dør og fortælle, at hans kæreste er død. Han får billeder og tanker om, hvad han skal gøre, hvis han bliver alene. Bekymringerne udvikler sig til tanker om kærestens begravelse, hvilket giver ham stort ubehag og angstsymptomer. Bekymringerne kører afsted med ham, og til sidst føler han, at han er ved at blive skør. For at få ubehaget til at lægge sig, ringer han til sin kæreste for at sikre sig, at hun er ok.

Hvad skaber og opretholder generaliseret angst?

Den grundlæggende angstfølelse kan give et stort behov for at have kontrol. Det kan f.eks. være behovet for at vide,hvornår ens partner eller forældre kommer hjem, hvem der kommer til festen, hvad der skal ske hvor og hvornår osv. For mennesker med generaliseret angst kan det være svært at håndtere, når der opstår situationer, som personen ikke er forberedt på. I forsøg på at føle sig forberedt bekymrer personen sig ofte om fremtiden. ”Så længe jeg holder øje med trusler, er jeg forberedt. Når jeg bekymrer mig, er jeg på forkant.” Personen har altså en positiv antagelse om, at det at bekymre sig har en nytteværdi. Problemet ved denne strategi er, at grundlaget for at opretholde tilstanden generaliseret angst er, at personen bruger særdeles meget tid på at bekymre sig. Derfor retter behandlingen (link) sig mod at reducere den tid, personen bruger på at bekymre sig.

Personer med generaliseret angst oplever desuden deres bekymringer som ukontrollerbare. De har simpelthen en oplevelse af, at de ikke kan styre, om de bekymrer sig eller ej. Denne oplevelse af ukontrollerbarhed kan forstærkes af forskellige strategier som f.eks. at bruge andre mennesker til at forsikre en om, at alt er OK, at drikke alkohol eller lignende strategier. Fælles for disse strategier er, at de frarøver personen i at opdage, at han selv er i stand til at tage styringen over, om han bekymrer sig eller ej.

Centralt for generaliseret angst er undgåelsesstrategier. Undgåelsesstrategier er naturlige, fordi personen ønsker at undgå de situationer/tanker/mennesker/minder, der afstedkommer oplevelsen af angst. Problemet med undgåelse er, at strategien desværre bidrager til, at angsten opretholdes, da personen hindres i at få erfaringer med, at han faktisk godt kan håndtere situationen. Ved generaliseret angst kan man f.eks. undgå at se nyheder, læse avis, rejse, undgå særlige tanker, aktiviteter, der kan forårsage ulykke, steder, som personen vurderer som mulige terrormål mm.

Hvordan behandles generaliseret angst?

Første skridt i behandlingen er at udfordre de positive og negative antagelser, du har om dine bekymringer. ”Bekymringer bidrager med noget vigtigt. Jeg kan ikke kontrollere mine bekymringer.” Gennem konkrete øvelser vil du opdage, at du faktisk er i stand til at styre, om du bekymre dig. Denne kontrol over dine egne tankeprocesser vil gradvist styrkes gennem behandlingen. Desuden vil vi udforske, om bekymringer nu også er en god strategi. Du oplever måske, at du føler dig mere forberedt, når du bekymrer dig. Men du vil gennem behandlingen få forståelse for, at det også er bekymringerne, der skaber dine angstsymptomer. Derfor vil vi erstatte din bekymringsvane med mere hensigtsmæssige mentale strategier.

Næste centrale skridt i behandlingen er, at du begynder at udfordre de situationer, du undgår, så du gradvist kan begynde at generobre dit liv.

Den særlige tænkningsstil, der knytter sig til generaliseret angst, udfordres og ændres gennem behandling med Stress- og Angstmetoden. Generaliseret angst kan optræde sammen med andre angsttyper som helbredsangst, socialangst, præstationsangst mm. Når du behandles med Stress- og Angstmetoden skelnes ikke mellem de forskellige angsttyper, du måtte have. Grunden til dette er, at det er de samme bagvedliggende uhensigtsmæssige mentale vaner, der udfordres og omstruktureres uafhængigt af angstens fokus.

KAN JEG HJÆLPE DIG?