Hvad er en efterfødselsreaktion?

En efterfødselsreaktion er en paraplybetegnelse for den behandlingskrævende reaktion, som det at blive forældre kan afstedkomme. Op mod 15% af alle kvinder og knap lige så mange mænd udvikler en efterfødselsreaktion. Reaktionen kan vise sig allerede før fødslen lige efter og op til en halvt år efter, at barnet er født. På den vis er benævnelsen efterfødselsreaktioner ikke helt retvisende, da reaktionen kan opstå allerede under graviditeten. En efterfødselsreaktion karakteriseres ved negative tanker eller følelser, der ikke forbliver forbigående, men udvikler sig til en tilstand, der hæmmer den daglige trivsel og ofte påvirker hele familien.

Efterfødselsreaktioner kan have forskellige temaer: En individuel reaktion, som opleves som smertefuld hos den enkelte. Relationen til barnet eller det kommende barn og de tanker og oplevelser, der knytter sig til det at blive forældre samt forholdet til ens egen barndom og forældre kan fylde meget i udviklingen af reaktionen.

Desværre er det fortsat alt for få, der modtager den nødvendige behandling. Særligt er efterfødselsreaktioner i forhold til mænd overset, da mange slet ikke er klar over, at mænd også kan udvikle sådanne reaktioner.

Hvad er naturlige reaktioner?

At reagere på at blive forældre er naturligt. Det er en af de største livsforandringer og personlige omvæltninger, vi kommer ud for gennem vores liv, og mange nye følelser, rutiner og tanker følger med det at bliveforældre. Det er helt normalt i forbindelse med graviditet og i den første tid ikke at føle brusende lykke. Det er også helt normalt at opleve lettere og forbigående tristhed, overvældelse, tomhed, sårbarhed, forvirring, stress, uro og afmagt mm. Alle disse reaktioner er helt almindelige, men i vores kultur italesættes disse reaktioner sjældent. Derfor er mange ikke bevidste om, at ”negative” følelser ofte er en del af både graviditet og det at blive forældre.

Vores hjerner, krop og hormonsystem fungerer anderledes i perioden efter, at vi er blevet forældre. Vi er designet til at blive mere sårbare og følelsesmæssige åbne i denne periode, fordi det skaber mulighed for, at vi kan knytte os til det lille spædbarn. Det betyder også, at vi bliver mere sårbare og modtagelige overfor verden omkring os, f.eks. for hvad andre mennesker måtte sige eller mene. Kommentarer som: ”du skal da ikke lægge barnet til brystet på den måde,” kan give en følelse af at gøre det forkert og ikke at være en god mor.

Det er meningen, at vi skal bekymre os, fordi det er med til at sikre, at vi er opmærksomme på vores barn. Derfor er det også helt normalt at opleve forbigående uro og ængstelighed, fordi det hjælper os til at passe på vores barn. Tanker som: ”Bliver jeg en god nok forælder? Får barnet nok at spise? Er det ok, at han ligger lidt for sig selv, eller skal jeg bære ham noget mere?” er helt naturlige. Det er også helt almindeligt, at vi gennem vores adfærd beskytter f.eks. ved at tjekke barnets vejrtrækning, når det sover. For mænds vedkommende kan bekymringerne rette sig mod det ansvar og de forpligtelser, der følger med det at blive far. Tanker om, om han er en god nok beskytter, parforholdets nye virkelighed og den fremtidige balance mellem familieliv og arbejde kan fylde.

Hvornår udvikles en efterfødselsreaktion?

Grænsen mellem naturlige reaktioner og reaktioner af mere patologisk karakter kan være svære at skelne. Med det at blive forældre følger søvnmangel, et kæmpe ansvar, masser af rutineopgaver, udmattelse fordi, man hele tiden er ”på”, parforholdet, der glider i baggrunden og lange dage alene under barslen. Vi udfordres på vores basale behov og har ingen tidligere erfaringer at trække på. Det reagerer alle nybagte forældre på. Så hvad er naturlige reaktioner, og hvad er efterfødselsreaktioner?

En efterfødselsreaktion kan vise sig på mange forskellige måde afhængig af, om du er mand eller kvinde, førstegangsforældre eller har børn i forvejen, om dine symptomer relaterer sig til stress, angst, depression, PTSD, OCD, selvskade eller andet. Det afgørende er ikke, hvilken form reaktionen tager. Det afgørende er, om du er i mistrivsel, for så er der hjælp at hente.

Symptomer på efterfødselsreaktioner kunne være:

  • Sover ikke hele nætter, fordi man konstant har behov for at sikre sig, at vores barn trækker vejret
  • Har svært ved at være alene med barnet
  • Føler sig meget af tiden utilstrækkelig som mor/far/kæreste, og oplever, at man ikke slår til
  • Oplever det hele som uoverkommeligt
  • Græder meget
  • Har mange tanker om, at man aldrig skulle være blevet forældre
  • Har mange tanker om, at man ikke kan holde sit barn ud, at man vil af med det og hellere være det foruden
  • Tvivlen på sig selv, lavt selvværd
  • Overforbrug af alkohol eller piller
  • Trækker sig, vil hest være alene
  • Lyst til at gøre skade på sig selv
  • Svært ved at sove
  • Udtalt følelse af ”alenehed”
  • Ekstremt optaget af at gøre det rigtige
  • Tvangstanker
  • Vedvarende følelser som overvældelse, tristhed, tomhedsfølelse, ligegyldighedsfølelse, angst, skam, stress eller afmagt
  • Føler sig bundet/fastlåst/fængslet
  • Angstfyldte eller aggressive tanker om at komme til at skade barnet
  • Føler, at barnet ødelægger ens liv
  • Ikke ved, hvad man skal stille op, når barnet græder eller ”kommer ud af kontrol”. Derfor frygter man barnets reaktioner og behov.
  • Er bange for, at barnet er sygt
  • Voldsom frygt for adskillelse fra barnet

Hvordan kan en efterfødselsreaktion opleves?

”Jeg kan ikke finde ud af at være mor. Jeg kan ikke tage vare på barnet. Hvis jeg ikke ammer hele tiden, så dør mit barn. Jeg tør ikke at være alene, min partner må ikke tage på arbejde. Hvorfor har jeg det sådan her? Jeg er en amatørforælder. Det var slet ikke sådan her, jeg troede, at det ville være at blive forælder. Hvis det ikke snart bliver bedre, så har jeg slet ikke lyst til at være her mere.”

Måske plejer du at have styr på det – måske kan du slet ikke genkende dig selv. Det kan være, at du synes, at det er svært at række ud og bede om hjælp. En efterfødselsreaktion opleves forskelligt fra person til person. Symptomerne kommer derfor også til udtryk på forskellig vis og temaet, som efterfødselsreaktionen kredser om, kan være mangeartet.

Centralt for personer med efterfødselsreaktion er dog en oplevelse af ikke at være i trivsel, som er opstået i kølvandet på det at skulle blive forældre eller det at være blevet forældre.

Kulturens betydning for udviklingen af efterfødselsreaktioner:

Vi følges af sundhedssektoren under hele graviditeten, fødslen og i barselsperioden. Sundhedssektoren er indrettet på en måde, der har fastsat rammer for normalitet. Det vil sige, at i som kommende forældre, du som gravid, og jeres barn vurderes, om i falder inden for normalområdet eller ej. Det er der naturligvis både fordele og ulemper ved. En af ulemperne er, at nogle par oplever både jordemoder- og sundhedsplejerskebesøg som en form for en test eller eksamen, fordi skemaer skal udfyldes, og hvis alt ligger inden for kurverne, føler parret, at de har bestået. Men som nybagte forældre har vi brug for andet end det, sundhedssektoren kan byde ind med. Vi har brug for støtte, omsorg og nærhed fra venner, forældre eller andre mennesker i vores netværk. Både under graviditet og barsel står vi uden erfaring, og det ender ofte med at blive en solopræstation for nybagte forældre. ”Hvornår kommer der en voksen, for det kan da ikke være mig?” tænker du måske. Vi har brug for ærlige mennesker med erfaring, der kan normalisere det, at det ikke er rosenrødt at være forældre. Men fordi vores netværk typisk ikke er en del af vores hverdag (bedsteforældre er måske på arbejdsmarked, eller vennerne har selv familier), gør det os meget afhængige af, at vi har nogle sundhedsfaglige personer, der griber os. F.eks. sundhedsplejersken ved hendes besøg eller den praktiserende læge ved de planlagte kontroller. Men sundhedssektorens barselspleje har være underlagt besparelser gennem de seneste år, og det efterlader igen det enkelte forældrepar mere alene.

Mænd med efterfødselsreaktioner:

Over de sidste årtier har vi kulturelt set gennemgået en enorm udvikling i forhold til faderrollen og faderskabets betydning for den enkelte mand. Mænd er generelt set i langt højere grad ”kommet på banen” i forhold til familie og børn og spiller i dag en mere aktiv og central rolle end i nogle tidligere generationer. Mange mænd deltager i forældreskabet på lige fod med kvinden og spiller en lige så afgørende roller som omsorgsperson for spædbarnet. Da mandens rolle har ændret sig så markant over de sidste årtier, oplever mange mænd, at de selv må definere deres rolle i familien. For de fleste er det ikke muligt at kigge tilbage på tidligere generationer og kopiere faderrollen. Det at skulle definere sin egen rolle på egen hånd kan afstedkomme psykiske reaktioner af forskellig slags. Forskningsmæssigt er det uvist, om dette er den primære årsag til udviklingen af efterfødselsreaktioner hos mænd, da dette stadig er et relativt nyt forskningsfelt.

En anden dimension er, at det for blot lidt mere end en generation siden stort set ikke var muligt at være tilstede ved en fødsel på hospitalet. Mange mænd har i dag en vigtig rolle under fødslen, og dette er der naturligt mange fordele ved. Hvad vi i de senere år er blevet opmærksomme på er, at det at stå på sidelinjen til en voldsom begivenhed (som en fødsel kan være) også kan få psykologiske følgevirkninger. Vi har en kultur for at være opmærksomme på. hvordan kvinden oplevede fødslen, men hvornår bliver manden spurgt: ”hvordan oplevede du fødslen?” Og hvis fødslen har været kompliceret: ”hvordan var det at stå, måske magtesløs, ved siden af den kvinde, du elsker, og ikke kunne gøre noget?”

Kvinder og efterfødselsreaktioner:

Mange nybagte mødre føler sig meget alene. Partneren starter hurtigt på arbejde igen, og for mange bliver lange dage alene på barsel en realitet. Måske er vi egentlig indrettet til at have en landsby omkring os, som kan støtte os i den sårbare periode, hvor familiedannelsen finder sted. Vi er ikke i samme grad knyttet til vores mødre, bedstemødre, mostre eller nabokonen som tidligere generationer, og derfor ender den enkelte kvinde med at stå mere alene end tidligere. Der hersker desuden i vores kultur et billede af den lykkelige nybagte familie, og mange taler ikke om alt det svære, der er forbundet med det at blive mor. På de sociale medier fremviser vi kun familie-glansbilledet for hinanden. I forsøg på at skabe et kvindefællesskab findes mødregrupperne. Hvis man i gruppen får skabt en kultur for ærlighed, støtte og normalisering af den følelsesmæssige ruschebane, moderskaber afstedkommer, kan gruppen opleves som givende. Hvis mødregruppen derimod bliver et showroom for det-perfekte-moderskab, så kan det efterlade den enkelte kvinde med endnu mere usikkerhed og alene med hovedet fuld af tvivlstanker.

Hvordan behandles en efterfødselsreaktion?

Den gode nyhed er, at mænd og kvinder med efterfødselsreaktioner responderer rigtig godt på behandling. Forklaringen på dette er, at man, i tiden mens man venter barn og efter fødslen, er meget forandringsparat, og det betyder også, at man er meget modtagelig for behandling. Derfor skal der ofte relativt lidt til, for at du genvinder din trivsel.

Centralt for en efterfødselsreaktion er meget tænkning. Hvis du har mange bekymringstanker, der igen og igen fylder dit hoved, vil det skabe angst- eller stresssymptomer. Hvis du derimod har mange triste tanker og grubler meget, vil du med stor sandsynlighed opleve depressive symptomer. Når store dele af vores mentale fokus går til vores negative tanker, som det ses ved efterfødselsreaktioner, skaber det ubehagelige følelser og kropslige fornemmelser. For at håndtere eller dulme dette ubehag bruger vi forskellige strategier. Det kan f.eks. være at undertrykke tanker eller følelser, at holde vores barn på afstand, at være meget væk hjemmefra, at starte på arbejde igen hurtigst muligt, at drikke alkohol, at selvskade osv.

Behandlingen hos Center For Mental Trivsel retter sig mod at styrke din kontrol over dine egne mentale processer, så du reducerer den tid, du bruger på dine tanker. På den måde frisættes mere mental energi, og du vil opleve, at dine symptomer gradvist aftager. Dette skaber forudsætning for, at du bliver i stand til at problemløse. Hvis der er konkrete ting i forhold til dit forældreskab eller din familiesituation, du har brug for at justere eller ændre, så støttes du i dette. Men denne problemløsning har først optimale vilkår, når dine symptomer er aftaget.

KAN JEG HJÆLPE DIG?