Dine negative tanker er ikke et problem.

Ikke et problem!? Tænker du måske. Du oplever formentlig dine negative tanker som et stort problem, i hvert fald hvis du oplever symptomer på stress eller angst.

Alle mennesker har negative tanker, og alle mennesker tror på deres negative tanker fra tid til anden. Men ikke alle mennesker udvikler psykiske problemer. Hvad er forklaringen på det? Nyere psykologisk forskning har kortlagt vores respons på vores negative tanker som forklaring. Hvad vil det så sige? Jo, lad os tage et eksempel.

Hvorfor er nogle mennesker bange for at køre i metro?

Line er bange for at køre i metro. Faktisk så bange at hun oplever intense angstsymptomer, både op til og imens hun befinder sig i metroen. Om et par dage bliver Line nødt til at tage metroen, fordi hun skal ud til lufthavnen. Hun bor i den anden ende af København, så det er en tur på 17 minutter, hvor hun skal krydse Nørreport. Hun opholder sig aldrig ved Nørreport, fordi hun mener, at det er det mest oplagte terrormål i Danmark. Og som hun siger: ”det er vel bare et spørgsmål om tid, før der også sker noget i Danmark.”

Da dagen hvor Line skal ud at rejse oprinder, vågner hun allerede ved seks tiden. Hun vågner nærmest i et sæt og tænker: ”hvad hvis jeg får et angstanfald i metroen?” Som respons på denne tanke, tænker hun videre: ”så kan jeg ikke komme ud! Så er jeg spærret inde, mens jeg panikker. Hvem kan så hjælpe mig? Bare metroen ikke går i stå under jorden. Og hvad hvis der sker noget på Nørreport i dag?” Tankerne buldrer derudaf, og Line mærker tydeligt, hvordan angstsymptomerne tager til. Hun får svedige håndflader, ondt i maven, hendes hjerte banker og hun bliver helt anspændt. I forsøg på at få hendes tanker og symptomer under kontrol, skubber Line tankerne væk. Hun forsøger ihærdigt at tænke på noget andet, og skynder sig at tænde for fjernsynet, for at få hendes opmærksomhed tvunget over på noget andet.

Line skal først flyve om aftenen, så det er en lang dag for hende. Symptomerne varer ved, og hun forsøger dagen igennem at tvinge sin opmærksomhed over på noget andet, at kontrollerer sine tanker, forsøge at tænke realistisk og ringer til sin mor for at søge beroligelse. Indimellem overmandes hun fuldstændig af tankerne og følelserne, og tusindvis af katastrofebilleder og -tanker flyver gennem hendes hoved.

Hvordan skabes angst?

Den første tanke der igangsætter dette langvarige respons er: ”hvad hvis jeg får et angstanfald i metroen?” Denne tanke kaldes en triggertanke. En trigger henviser på engelsk til aftrækkeren på en pistol. En triggertanke er altså den første tanke, der udløser et langvarigt respons. Spørgsmålet er derfor, er det mon tanken ”hvad hvis jeg får et angstanfald?” der er problemet, eller ligger problemet i det langvarige respons Line oplever i kølevandet på denne triggertanke?

Hvad hvis Line nu lærte at respondere anderledes på triggertanken? Hvis hun nu lærte, at lade den være, i stedet for at begynde at bekymre sig, tankeundertrykke, tænke videre over tanken osv. Hvad ville der så ske?

Ud af angsten med terapi

Line oplevede faktisk hvad der skete, da hun i et terapeutisk forløb lærte at lade sine triggertanker være.

At få bekymringstanker i forbindelse med at skulle køre i metro er helt normalt. Rigtig mange mennesker får tanker som: ”hvad hvis den går i stå under jorden? Hvordan kommer man egentlig ud, hvis der skulle opstå brand? Hvad hvis teknikken går ned, der er jo ikke nogen togfører?  Forskellen på om disse mennesker udvikler en angsttilstand, eller om disse bekymringstanker kun igangsætter et kortvarigt og forbigående ubehag, ligger altså i vores respons på tankerne. Hvis ma:

  • undlader at ”hoppe på” sine negative tanker ved at begynde at bekymre sig yderligere
  • undlader at være på udkig efter potentielle trusler
  • undlader at tænke alle mulige udfald af en situation igennem, for at føle sig forberedt
  • undlader at holde øje med egne følelser, tanker og symptomer

ja, så forbliver selv negative tanker flygtige og forbigående. Selv en negativ tanke varer kun mellem 4 millisekunder og 4 sekunder, hvis vi bare lader den være.

Vil du lære denne nye mentale strategi, så book en tid hos Center For Mental Trivsel.

Ønsker du at påbegynde din behandling allerede i dag? Så få direkte onlineadgang til det terapeutiske indhold, der ligger i STRESS- OG ANGSTMETODEN

 

 

KAN JEG HJÆLPE DIG?